Lars Messerschmidt – én præst, mange roller og et langt liv med Bibelen

Katolsk NU samler hans teologiske tekster, prædikener og videosamtaler i et digitalt arkiv.

Det katolske nyheds- og samfundsmedie Katolsk NU har taget de første skridt til at opbygge et digitalt arkiv over præst Lars Messerschmidts omfattende teologiske arbejde. Gennem mere end seks årtier har han skrevet bibelstudier, artikler og længere teologiske fremstillinger, og en lang række af hans prædikener er bevaret som podcasts. De skal efterhånden også gøres tilgængelige på Katolsk NU‘s YouTube-kanal, hvor der allerede findes to videosamtaler med ham. Bag de mange tekster og optagelser står en præst, der gennem 65 år har været en markant skikkelse i den katolske Kirke i Danmark, både som sognepræst, bibelteolog, generalvikar og sjælesørger.

Kort fortalt: Lars Messerschmidt har været katolsk præst siden 1961 og har i omkring 32 år fungeret som generalvikar i Bispedømmet København. Han har desuden arbejdet med bibeloversættelse, sjælesorg og eksorcisme. Katolsk NU har nu etableret rammerne for et arkiv over hans skrifter og optagelser. De første tekster er tilgængelige, og samlingen vil blive udbygget løbende.

Et præstekald med rødder i familien

Lars Jørgen Messerschmidt blev født den 5. april 1937 i Hellerup som søn af direktør Svend Bruno Messerschmidt og Inger Kirstine Petersen. Han voksede op i Ordrup i en familie, hvor den katolske tro havde en naturlig plads, selv om hans mor tilhørte Folkekirken. Hans far var katolik, og i den øvrige familie fandtes en stærk tilknytning til Kirken. Farbroderen Hubert Messerschmidt var katolsk præst og fik betydning for den unge Lars’ interesse for præstegerningen. Familien tilhørte et katolsk miljø, som på dette tidspunkt var forholdsvis lille i Danmark, men hvor forbindelserne mellem familier, præster og kirkelige institutioner ofte var tætte.

Allerede som barn ønskede Lars Messerschmidt at blive præst. Han har senere fortalt, at tanken opstod, da han var omkring seks-otte år gammel. Det var således ikke en beslutning, der først blev truffet i ungdomsårene, men et ønske, som fulgte ham gennem opvæksten. Han kom i Sankt Andreas Kirke i Ordrup, hvor han mange år senere selv skulle blive sognepræst. Vejen til præstegerningen førte ham til Frankrig, hvor han studerede filosofi og teologi ved Saint-Sulpice og Institut Catholique de Paris.

Den 29. juni 1961 blev han præsteviet af biskop Theodor Suhr i Sankt Ansgars Domkirke i København. Det skete året før åbningen af Det Andet Vatikankoncil, som fra 1962 til 1965 kom til at præge den katolske Kirkes udvikling. Messerschmidt tilhører dermed den generation af præster, der blev uddannet før koncilet, men kom til at udføre størstedelen af deres præstegerning i en Kirke, som gennemgik omfattende forandringer i liturgi, teologi og forholdet til det omgivende samfund.

Bibelen som livslangt arbejdsområde

Efter præstevielsen fortsatte Lars Messerschmidt sine studier ved Det Pavelige Bibelinstitut i Rom og Jerusalem, hvor han opnåede licentiatgraden i bibelvidenskab. Uddannelsen gav ham et indgående kendskab til Bibelens oprindelige sprog, historiske sammenhænge og teologiske indhold. Denne baggrund har siden været et væsentligt grundlag for hans arbejde som præst, underviser og forfatter.

Han deltog blandt andet i arbejdet med den danske bibeloversættelse, der udkom i 1992. Det var et arbejde, som samlede bibelfaglige kræfter på tværs af kirkelige traditioner, og hvor oversættelsen skulle kunne læses og anvendes af både protestanter og katolikker. For Messerschmidt blev arbejdet med Bibelen imidlertid ikke en afsluttet akademisk opgave. Det blev et livslangt anliggende, hvor studiet af de bibelske skrifter hele tiden blev forbundet med spørgsmålet om, hvordan Kirken skal forstå og leve sin tro.

Denne interesse præger hans mange teologiske tekster. Han beskæftiger sig indgående med de enkelte bibelske skrifters opbygning og indhold, men bevæger sig ofte videre til spørgsmål om Kirkens organisation, præsteembedet, ægteskabet, familien og menneskets forhold til Gud. Hans fremstillinger tager udgangspunkt i Bibelen og søger at forbinde de bibelske tekster med den katolske Kirkes lære og de spørgsmål, som optager Kirken i dag.

Generalvikar – biskoppens stedfortræder gennem tre årtier

En betydelig del af Lars Messerschmidts præsteliv har været knyttet til ledelsen af Bispedømmet København. Han var generalvikar i tre perioder, fra 1969 til 1976, fra 1980 til 1988 og igen fra 1997 til 2014. Sammenlagt varetog han dermed embedet i omkring 32 år og fik et usædvanligt indgående kendskab til den katolske Kirkes ledelse og administration i Danmark.

En generalvikar er biskoppens nærmeste medarbejder og har efter den katolske kirkeret en omfattende udøvende myndighed i bispedømmet. Han kan på biskoppens vegne træffe en lang række beslutninger om Kirkens daglige forhold og fungerer som stedfortræder i den kirkelige administration. Han overtager ikke biskoppens embede eller de opgaver, der alene kan udføres af en biskop, men har et betydeligt ansvar for bispedømmets ledelse. I Danmark er opgaven særlig omfattende, fordi Bispedømmet København dækker hele landet samt Færøerne og Grønland. Menighederne ligger spredt over et stort geografisk område, og præsterne kommer fra forskellige lande og kirkelige traditioner.

Messerschmidt arbejdede som generalvikar under forskellige biskopper, blandt andre Hans Ludvig Martensen og Czesław Kozon. Han var dermed placeret centralt i en periode, hvor den katolske Kirke i Danmark skulle omsætte beslutningerne fra Det Andet Vatikankoncil til daglig praksis, samtidig med at samfundets forhold til religion og kirkelige autoriteter ændrede sig. Arbejdet omfattede både kirkeretlige spørgsmål, præsternes forhold, menighedernes organisation og de mange praktiske problemer, der opstår i ledelsen af et landsdækkende bispedømme.

Hans erfaring fra bispedømmets ledelse har siden haft betydning for hans teologiske overvejelser om Kirkens organisation, synodalitet og præsteembedet. Når Messerschmidt skriver om forholdet mellem biskopper, præster og lægfolk, gør han det ikke alene som bibelteolog, men også som en præst, der gennem årtier har været med til at træffe og gennemføre kirkelige beslutninger. I 1987 blev han udnævnt til pavelig æresprælat og fik dermed ret til titlen monsignore. Selv har han foretrukket den mere enkle betegnelse præst.

Sognepræsten og den daglige sjælesorg

Ved siden af arbejdet i bispedømmets ledelse har Lars Messerschmidt været knyttet til en række katolske menigheder. Han begyndte som kapellan ved Sankt Ansgars Domkirke og virkede senere blandt andet i Hillerød, Ordrup, Esbjerg og Tønder. Han har desuden varetaget præstelige opgaver andre steder i Danmark og på Færøerne. Det har bragt ham i kontakt med meget forskellige katolske miljøer og med de særlige forhold, der præger den katolske Kirke i et land, hvor katolikkerne udgør et lille mindretal.

Præstegerningen har for Messerschmidt ikke alene bestået i at fejre messen og forkynde evangeliet. Den har også omfattet undervisning, skriftemål, besøg hos syge og samtaler med mennesker, der søger hjælp i forbindelse med personlige eller åndelige vanskeligheder. Det er en del af præstens arbejde, som sjældent får offentlig opmærksomhed, men som kan have stor betydning for de mennesker, der søger hans vejledning.

Allerede i 1970’erne blev Messerschmidt engageret i den karismatiske fornyelse, som dengang vandt frem i forskellige kristne miljøer. Bevægelsen lagde vægt på personlig bøn, Helligåndens gaver og en fornyet erfaring af troslivet. Han har senere fortalt om sit arbejde med forbøn, helbredelses- og forsoningsmesser og samtaler med mennesker, der søger hjælp til både personlige og åndelige problemer.

En særlig side af dette arbejde har været hans tjeneste som eksorcist i Bispedømmet København. I den katolske Kirke er eksorcisme en særlig kirkelig bønshandling, som kun må udføres af en præst med udtrykkelig tilladelse fra biskoppen. Den anvendes i de sjældne tilfælde, hvor der efter en grundig vurdering kan være tale om dæmonisk besættelse. Kirken understreger nødvendigheden af stor forsigtighed, og at psykiske eller fysiske sygdomme ikke må forveksles med åndelige fænomener. Den kirkelige hjælp må derfor ikke træde i stedet for nødvendig lægelig eller psykologisk behandling.

For Messerschmidt har arbejdet med forbøn, åndelig vejledning og eksorcisme været forbundet med hans forståelse af præstens ansvar for det enkelte menneske. Her møder han mennesker med bekymringer, håb og spørgsmål, som ikke altid kan besvares gennem teologiske forklaringer alene. Det er en side af præstegerningen, som adskiller sig fra både bibelforskning og kirkelig administration, men som har været en væsentlig del af hans lange tjeneste.

En myndig præst med en mere følsom side

Lars Messerschmidt er en præst med en markant personlighed. Hans myndige fremtræden, store viden og bestemte holdninger kan virke overvældende på mennesker, der møder ham for første gang. Han lægger ikke skjul på sine mange erfaringer og det omfattende arbejde, han har udført gennem sit lange præsteliv. Bag den myndige fremtoning findes imidlertid også en imødekommende og venlig mand, der ikke altid viser sin mere følsomme og sårbare side ved det første møde.

Det er ikke alle, der nødvendigvis deler hans teologiske vurderinger eller hans måde at udtrykke sig på. Han har gennem årene fremsat markante synspunkter om Kirkens organisation, præsteembedet og behovet for kirkelig fornyelse, og hans holdninger kan give anledning til diskussion. Men hans betydning for mange mennesker kan ikke alene måles i de embeder, han har beklædt, eller de tekster, han har skrevet. Den findes også i de personlige møder, samtalerne og den sjælesorg, som gennem årtier har været en væsentlig del af hans præstegerning.

En præst, der også har udfordret Kirken

Lars Messerschmidt har ikke begrænset sit teologiske arbejde til bibelundervisning og sjælesorg. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med den katolske Kirkes organisation, dens embeder og dens muligheder for at forny sit liv. Flere af hans tekster indeholder en direkte kritik af forhold i Kirken, som han mener bør ændres, og han har argumenteret for, at Kirkens strukturer må vurderes i lyset af Bibelen og den tidligste kristne tradition.

Det gælder blandt andet hans arbejde med synodalitet, forholdet mellem biskopper, præster og lægfolk, præsteuddannelse og den lokale menigheds betydning. Han har også skrevet om ægteskab, familie, seksualitet, liturgi og Kirkens forståelse af sig selv. Det er emner, hvor der både findes faste kirkelige lærepunkter og spørgsmål, som fortsat diskuteres blandt katolske teologer og i Kirkens ledelse.

Hans vurderinger deles ikke nødvendigvis af bispedømmets nuværende ledelse eller af andre katolske teologer. De skal læses som hans egne overvejelser, formet af et langt præsteliv og et omfattende arbejde med Bibelen. Det er samtidig en væsentlig del af hans forfatterskab, at han ikke blot beskriver Kirkens lære og tradition, men også forholder sig kritisk til dens konkrete praksis.

Et omfattende forfatterskab bliver samlet

Ved siden af præstegerningen har Lars Messerschmidt gennem mange år skrevet artikler, foredrag, undervisningsmaterialer, prædikener og længere teologiske fremstillinger. Materialet omfatter både systematiske gennemgange af bibelske skrifter og selvstændige behandlinger af emner inden for den katolske tro. Nogle tekster er skrevet med undervisning for øje, andre som oplæg til samtale og debat, og andre igen som hans personlige vurdering af Kirkens aktuelle situation.

En betydelig del af materialet har hidtil været spredt i forskellige dokumenter og samlinger. Det har gjort det vanskeligt at få et samlet overblik over hans arbejde og at finde bestemte tekster. Derfor har Katolsk NU påbegyndt opbygningen af et digitalt arkiv, hvor hans skrifter efterhånden bliver registreret, ordnet og gjort tilgængelige for interesserede læsere.

Den tekniske og redaktionelle struktur er nu etableret. Teksterne organiseres blandt andet i bibelske studier og bibelteologiske tekster med tilhørende emneområder, og der er oprettet en alfabetisk oversigt, som gør det lettere at finde bestemte dokumenter. De første tekster er allerede tilgængelige, og nye vil løbende blive tilføjet, efterhånden som materialet bliver gennemgået og registreret. Det er et omfattende arbejde, som vil strække sig over længere tid, og læserne vil derfor kunne følge arkivets udvikling, efterhånden som samlingen vokser.

Katolsk NU ønsker at bevare teksterne i deres oprindelige ordlyd. Formålet er ikke at omskrive eller tilpasse Lars Messerschmidts teologiske synspunkter, men at sikre, at de kan læses i den form, han selv har skrevet dem. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan dokumenterne ledsages af korte introduktioner og sammendrag, som tydeligt adskilles fra forfatterens eget arbejde.

Prædikener, podcasts og videosamtaler

Lars Messerschmidts skriftlige arbejde er kun en del af det materiale, der findes fra hans mangeårige præstegerning. Gennem årene er en lang række af hans prædikener blevet optaget og bevaret som podcasts. Optagelserne giver mulighed for at høre hans udlægning af søndagens bibeltekster og følge den måde, han forbinder den bibelske fortælling med den katolske tro og menneskers daglige liv. Hvor de skrevne tekster ofte giver plads til længere teologiske overvejelser, møder man i prædikenerne præsten som forkynder, der henvender sig direkte til en menighed.

Katolsk NU arbejder på at gøre disse optagelser tilgængelige gennem mediets YouTube-kanal. Arbejdet med at overføre og organisere prædikenerne vil ske løbende, efterhånden som materialet bliver gennemgået og klargjort. På kanalen findes allerede to videosamtaler med Lars Messerschmidt, hvor seerne får mulighed for at møde ham i en anden sammenhæng end ved alteret eller gennem hans skrevne arbejder. Samtalerne giver et mere personligt indblik i hans tanker og erfaringer og supplerer dermed både de teologiske tekster og de mange prædikener.

Målet er efterhånden at samle de forskellige dele af hans virke, så de bliver lettere at finde og anvende. Det digitale arkiv skal derfor ikke alene give adgang til skriftlige dokumenter, men også til den mundtlige forkyndelse og de samtaler, som er bevaret gennem lyd og billeder.

Et vidnesbyrd om dansk katolsk kirkehistorie

Da Lars Messerschmidt blev præsteviet i 1961, stod den katolske Kirke foran en periode med omfattende forandringer. Det Andet Vatikankoncil blev indledt året efter, og de følgende årtier kom til at ændre både gudstjenestelivet, forholdet til andre kristne og mange sider af Kirkens daglige arbejde. Samtidig gennemgik det danske samfund store forandringer i synet på religion, familie, autoritet og fællesskab.

Lars Messerschmidt har oplevet denne udvikling som præst, som medlem af bispedømmets ledelse og som teolog. Han har været en del af Kirkens institutionelle liv, men har også beskæftiget sig med de spørgsmål, som udviklingen har rejst. Hans skrifter fortæller derfor ikke alene om hans personlige teologiske interesser. De giver også indblik i de diskussioner og udfordringer, som har præget den katolske Kirke i Danmark gennem mere end et halvt århundrede.

Den 29. juni 2026 kunne Lars Messerschmidt fejre sit 65-års præstejubilæum. Han er fortsat optaget af Bibelen, Kirkens liv og de teologiske spørgsmål, som har fulgt ham gennem årtier. Hans omfattende forfatterskab afspejler både hans bibelfaglige uddannelse og de erfaringer, han har gjort sig som sognepræst, generalvikar og sjælesørger.

For Katolsk NU handler arbejdet med arkivet om at bevare dette materiale og gøre det tilgængeligt for interesserede læsere. Teksterne er udtryk for Messerschmidts egne studier, fortolkninger og teologiske vurderinger og skal ikke forveksles med den katolske Kirkes officielle stillingtagen til alle de spørgsmål, han behandler.

Lars Messerschmidt fortsætter med at skrive, mens Katolsk NU arbejder på at samle hans tidligere tekster og optagelser. Det er en opgave, der vil tage tid. Men allerede nu er de første skridt taget til at bevare et omfattende vidnesbyrd om et præsteliv, der endnu ikke er afsluttet.

-karn