To ord, der forbinder tradition og nutid
Katolsk NU er et navn med flere betydninger. Det består af blot to ord, som tilsammen udtrykker en forbindelse mellem den katolske tros lange historie og den tid, vi lever i. Navnet er enkelt, men rummer både en journalistisk og en teologisk dimension.
Ordet katolsk kommer fra det græske katholikos, der betyder almen eller universel. Det henviser til den verdensomspændende Kirke og til en tro og tradition, som gennem næsten 2.000 år har forbundet mennesker på tværs af lande, kulturer og generationer.
Ordet NU peger i en anden retning. Det handler om nutiden, om det, der sker, og om den virkelighed, hvor troen leves. Men det lille ord rummer mere end en tidsangivelse.
Nutid, nærvær og udsyn
NU kan læses som en henvisning til nyheder og aktualitet, men bogstaverne kan også tillægges andre betydninger: Nyheder og Udsyn, Nærvær og Udvikling, Nuancer og Undren eller Nysgerrighed og Udsyn.
Der er ikke tale om en officiel forkortelse. Tværtimod er det en del af navnets styrke, at det åbner for flere fortolkninger.
Tre ord samler særlig godt betydningen: Nutid, Nærvær og Udsyn.
Nutid handler om at være opmærksom på den verden, vi lever i. Nærvær handler om menneskene og det konkrete liv, hvor troen får betydning. Udsyn handler om at se ud over det nære og forstå begivenheder, tanker og udviklinger i en større sammenhæng.
Dermed rummer NU både det lokale og det universelle, det aktuelle og det tidløse.
NU i kristendommens forståelse af tiden
Ordet NU har også en særlig betydning i den kristne tro. Kristendommen bygger på historiske begivenheder, men dens budskab er ikke begrænset til fortiden. Troen handler også om Guds nærvær i menneskets liv her og nu.
Apostlen Paulus skriver i sit andet brev til korintherne:
»Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!« (2 Kor 6,2).
Her er NU ikke blot et øjeblik mellem fortid og fremtid. Det er den tid, hvor mennesket møder Guds nåde og kaldes til at svare på den.
Den samme forståelse kommer til udtryk i Kirkens liturgi. Når Kirken fejrer eukaristien, er der ikke alene tale om at mindes en begivenhed i fortiden. Kristi offer bliver sakramentalt nærværende, og den troende møder den opstandne Kristus.
På den måde forbinder det lille ord NU sig med noget centralt i den katolske tro: at det evige møder mennesket i tiden.
En gammel tro i en levende nutid
Der findes også en forbindelse mellem navnet og begrebet aggiornamento, det italienske ord, som især forbindes med pave Johannes XXIII og Det Andet Vatikankoncil. Udtrykket kan oversættes med ajourføring og betegner bestræbelsen på at bringe Kirkens liv og virke i levende forbindelse med samtiden.
Det handler ikke om at gøre troen til noget andet, men om at formidle og leve den under de vilkår, som præger hver ny generation.
Denne tanke ligger også i navnet Katolsk NU. Tradition og nutid er ikke modsætninger. Den katolske tro har netop gennem historien mødt nye kulturer, nye samfundsformer og nye spørgsmål uden at ophøre med at være den samme tro.
Et navn med en dobbelt betydning
De to ord i Katolsk NU supplerer hinanden. Katolsk fortæller om forankringen i en tro og en tradition, der rækker langt tilbage. NU peger på det levende øjeblik, på samtiden og på det ansvar, der følger med at være menneske i netop denne tid.
Der ligger også en påmindelse i ordet. Det væsentlige hører ikke kun fortiden eller fremtiden til. Troen skal leves, samtalen føres og ansvaret tages i den tid, vi har fået.
Navnet Katolsk NU er derfor ikke blot en betegnelse for et nyheds- og samfundsmedie. Det udtrykker en forbindelse mellem det, Kirken har modtaget og bevaret gennem århundrederne, og den verden, hvor dens tro fortsat skal leves og forstås.
