Næstekærlighed

En bog om den barmhjertige samaritaner og kærlighedens væsen

Anmeldelse af Birgit Bidstrup Jørgensen

Niels Nymann Eriksen tager i sin nye bog udgangspunkt i Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Med inspiration fra teologi, filosofi, litteratur og møder mellem mennesker undersøger han, hvad næstekærlighed betyder i vores eget liv og i et samfund, hvor spørgsmålet om, hvem der er vores næste, stadig er aktuelt.

Når den næste står foran os

»Lignelsen bliver ved med at tale på nye og overraskende måder,« lover Bibelselskabets omtale af Niels Nymann Eriksens bog Næstekærlighed, og de lover ikke for meget.

Niels Nymann Eriksen er teolog og mangeårig sognepræst på Vesterbro i København. Han udgav i 2024 den anmelderroste bog Bønnens vej og har tidligere udgivet bøger om gæstfrihed, tålmodighed og taknemmelighed. Her tager han fat på næstekærligheden. Rammen er den kristne tro, men bogen er ikke skrevet for teologer. Enhver, der ligesom den lovkyndige spørger, hvem der egentlig er min næste, og hvad man bør gøre for ham, kan læse den med udbytte.

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en grundfortælling for forståelsen af det store bud om at elske sin næste som sig selv. I Lukasevangeliet fortæller Jesus lignelsen som svar på den lovkyndiges spørgsmål om, hvem vi egentlig skal regne for vores næste. Nymann Eriksen anvender nye og forfriskende billeder til at stille sine argumenter på spidsen og finder i bogens indledning svaret på dette spørgsmål hos bageren, hvor ingen er i tvivl om, hvad »næste« betyder. Når ekspedienten råber »Næste«, betyder det den næste i køen. Uanset hvem det er.

Næstekærlighed er en refleksion over, hvilken betydning Jesu lignelse har både i sig selv, som et spejl for vores samtid og for vores egen samvittighed. I dagens politiske debat og i diskussioner mellem mennesker findes ofte forskellige opfattelser af, hvem vi egentlig behøver at opfatte som vores næste, og hvad næstekærlighed i grunden er. Ofte er argumentet, at vi ligesom præsten og levitten har lov til at gå forbi nogle lidende mennesker, fordi de ikke er vores næste. Så bliver den næste i køen ikke den næste. Dette dilemma udfoldes gennem bogens kapitler.

Kærligheden er ikke en handel

Det første kapitel handler om kærlighedens væsen. Både den romantiske kærlighed og den, der ligger i næstekærligheden. I vor tid ser forfatteren kærligheden truet af en markedstænkning, der gør den til et spørgsmål om, hvad man selv får ud af sin relation til et andet menneske eller af at hjælpe det. Markedstænkningen har sin modsætning i »at kunne se kærligheden i de mennesker, som nu engang er en del af dit liv« og holde ud i sin kærlighed til dem igennem alle forandringer og prøvelser, fordi Guds egen kærlighed vil møde os der, hvor vi befinder os, når vi holder ud.

De næste kapitler er en dybtgående læsning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner med inspiration fra filosoffer, kristne tænkere, stor litteratur og egne møder med andre mennesker. Først behandles den indledende samtale mellem Jesus og den lovkyndige om, at det evige liv arves ved at elske Gud og næsten. »Næstekærlighed handler ikke om, at jeg skal give mit medmenneske noget af ‘min’ kærlighed, men om at lade mit medmenneske træde frem i lyset fra Guds kærlighed,« der altid elsker os først.

At se og at standse

Kapitlet om præsten, levitten og samaritaneren, der møder den sårede mand, stiller skarpt på det afgørende øjeblik, hvor de to første viger udenom og går videre, mens samaritaneren går hen til ham. Centrum i lignelsen, det sted hvor evigheden er på spil i vores eget liv, ligger i valget, vi træffer på strækningen mellem at »se ham« og »gå forbi« eller standse og »komme hen til ham«, når vi møder en, der kunne være vores næste.

Synet af den sårede mand var det samme for de tre personer, men de så noget forskelligt. Afgørelsen mellem afvisning og næstekærlighed ligger i det blik, de så på ham med. Forholdet mellem synet og blikket uddybes i kapitel fem. Synet registrerer ressourcer og farer i omverdenen, mens blikket er udtryk for en eksistentiel erfaring af omverdenen, som handlingen udspringer af.

Samaritaneren som billede på Kristus

Men først bringer forfatteren i kapitel fire en anderledes tolkning. I oldkirken og middelalderen mente man, at samaritaneren i lignelsen repræsenterer Jesus selv. Vi opfatter ofte samaritaneren som et billede på, hvordan vi selv bør handle, fordi Jesus siger til den lovkyndige: »Gå du hen og gør ligeså!«

Men hvis man i samaritaneren ser Jesus selv, kunne vi mennesker være repræsenteret i både den sårede mand, han kom til hjælp, i præsten, levitten, røverne og i kroværten, der står til disposition for dem, der kommer forbi. Det er dybt tankevækkende.

Næstekærlighed i en teknologisk tidsalder

Det sjette kapitel er nytænkende ind i vor samtid, fordi det diskuterer naturen som vor næste og brugen af robotter som »næste«, som det kan ses i sundhedssektoren både i akutte situationer og vedvarende afmagt.

Kan robotter træde i stedet for en menneskelig næste, når de ikke har et blik for den omsorgstrængende, men samtidig heller ikke en interesse i at opnå egne fordele? Den nuancerede diskussion inddrager også politiske aspekter og er højaktuel, for »når vi kommer i situationer af stor afmagt, har vi ikke bare brug for en indsats, som beror på en kalkuleret risikovurdering«, men på ægte omsorg.

Næstekærlighed anbefales hermed på det varmeste som en tankevækkende og læseværdig bog, der i sin nærlæsning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner også fører til et dybere kendskab til Gud, der elskede os først, uden at vi har gjort os fortjent til det.