100 års mission har forandret den katolske Kirke

Missionssøndag fortæller historien om en kirke i forandring.

Da pave Pius XI indstiftede Missionssøndag i 1926, fandtes der færre end ti millioner katolikker i Kirkens missionsområder. Hundrede år senere er tallet næsten 347 millioner. Bag væksten ligger en udvikling, der har forandret den katolske Kirkes geografiske udbredelse og givet de lokale kirker i Afrika og Asien en stadig større betydning.

Kort fortalt: Søndag den 18. oktober markerer den katolske Kirke 100-året for Missionssøndags indstiftelse. I løbet af et århundrede er antallet af katolikker i missionsområderne vokset fra knap ti millioner til næsten 347 millioner. Samtidig er tusindvis af sogne, skoler og kirkelige institutioner blevet oprettet. Udviklingen viser, hvordan missionen har forandret Kirken og dens tilstedeværelse i verden.

Hundrede år med mission

Da pave Pius XI i 1926 indstiftede den årlige Missionssøndag, var hensigten at samle hele den katolske Kirke om ansvaret for evangeliets udbredelse. Katolikker over hele verden skulle på én bestemt søndag bede for missionen og bidrage økonomisk til arbejdet i de områder, hvor Kirken endnu var under opbygning. Hundrede år senere giver jubilæet anledning til at se tilbage på en udvikling, der har ændret den katolske Kirkes udbredelse og sammensætning.

Ifølge en opgørelse fra de pavelige missionsværker i Spanien fandtes der i 1925 i alt 9.645.173 katolikker i Kirkens missionsområder. De udgjorde dengang 1,68 procent af befolkningen i de pågældende områder. I dag er antallet opgjort til 346.644.968, svarende til 8,6 procent af befolkningen. Det er en vækst, som ikke alene skyldes nye omvendelser og dåb, men også befolkningstilvækst og nye generationer af katolske familier. Desuden har afgrænsningen af missionsområderne ændret sig gennem årene. Tallene kan derfor ikke læses som et præcist mål for antallet af mennesker, der har sluttet sig til Kirken. De viser ikke desto mindre, hvor omfattende den katolske tilstedeværelse er blevet i store dele af verden.

Fra missionsstationer til selvstændige menigheder

I 1925 havde Kirken 297 missionsbispedømmer, hvoraf nogle omfattede hele lande. I dag støtter de pavelige missionsværker 1.133 missionsbispedømmer fordelt på 138 lande. De findes især i Afrika og Asien, men også i Oceanien og Amazonasområdet i Sydamerika. Fælles for dem er, at de endnu ikke råder over tilstrækkelige økonomiske og organisatoriske ressourcer til at opretholde hele deres kirkelige virksomhed uden støtte udefra.

Udviklingen ses tydeligt i antallet af sogne, præster og ordensfolk. For hundrede år siden fandtes der blot 627 sogne i missionsområderne. I dag er der mere end 41.000. Antallet af præster er steget fra færre end 10.000 til over 100.000, mens antallet af kvindelige ordensfolk er vokset fra godt 20.000 til mere end 200.000. Hertil kommer over 76.000 mandlige ordensfolk.

Bag tallene ligger en lang historie om missionsstationer, der er blevet til menigheder, og menigheder, der efterhånden har fået deres egne præster, ordenssamfund og biskopper. I missionens første tid var arbejdet mange steder afhængigt af europæiske præster og ordensfolk, som blev udsendt til områder, hvor den katolske Kirke endnu havde en beskeden tilstedeværelse. Efterhånden er der vokset lokale kirker frem med deres egne traditioner og et kirkeligt liv, der ikke længere alene bygger på hjælp fra udlandet. Mange af dem har fortsat brug for økonomisk støtte, men de er ikke længere blot modtagere af mission. De deltager selv i Kirkens arbejde med at forkynde evangeliet.

100 år med katolsk mission

I 1926 indstiftede pave Pius XI den årlige Missionssøndag, som fejres den næstsidste søndag i oktober. Dagen er viet til bøn og økonomisk støtte til Kirkens missionsarbejde.

Udviklingen i missionsområderne fra 1925 til i dag:

	1925	2026
Katolikker	9,6 mio.	346,6 mio.
Missionsbispedømmer	297	1.133
Sogne	627	Over 41.000
Præster	Under 10.000	Over 100.000
Kvindelige ordensfolk	Over 20.000	Over 200.000

De pavelige missionsværker støtter i dag 1.133 missionsbispedømmer i 138 lande. Støtten går blandt andet til præsteuddannelse, menigheder, undervisning og sociale institutioner.

Tallene bygger på de pavelige missionsværkers opgørelser. Missionsområdernes afgrænsning har ændret sig gennem årene, og tallene er derfor ikke fuldt sammenlignelige.

Kilde: De pavelige missionsværker i Spanien, Domund100.es.

Skoler, hospitaler og omsorg for de svageste

Den katolske mission har aldrig alene bestået i at oprette menigheder og bygge kirker. Undervisning, sundhedspleje og social omsorg har gennem generationer været en væsentlig del af arbejdet. Missionærer har oprettet skoler, hospitaler, børnehjem og institutioner for mennesker, som ellers havde begrænset adgang til hjælp. Mange steder er disse institutioner blevet en fast del af lokalsamfundet og benyttes af mennesker uanset deres religiøse tilhørsforhold.

Der findes ikke fuldstændige historiske opgørelser over alle disse institutioner fra begyndelsen af det 20. århundrede. Men tallene fra de seneste 50 år viser, at antallet af skoler i missionsområderne er steget fra færre end 50.000 til næsten 125.000, mens antallet af sociale institutioner er vokset fra omkring 12.000 til mere end 26.000. Arbejdet har haft betydning langt ud over de katolske menigheder og har i mange lande bidraget til at forbedre mulighederne for undervisning, behandling og omsorg.

Afrika får stadig større betydning

En af de mest markante forandringer i den katolske Kirke er sket i Afrika. For omkring 40 år siden udgjorde afrikanske katolikker omtrent syv procent af verdens katolikker. I dag er andelen ifølge de spanske missionsværkers opgørelse omkring 22 procent. Det betyder, at mere end hver femte katolik nu er afrikaner.

Udviklingen har også ændret forholdet mellem de kirker, der tidligere sendte missionærer ud, og dem, der modtog dem. Afrikanske præster og ordensfolk arbejder i dag ikke alene i deres egne lande, men også i Europa, hvor mange bispedømmer har vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt med præster. Det gælder også i lande med en lang katolsk historie. Den bevægelse, der gennem generationer først og fremmest gik fra Europa til Afrika, går nu også den modsatte vej.

Forandringen har betydning for Kirkens fremtid. Den katolske tro har historisk været tæt forbundet med europæisk kultur, teologi og kirkelige traditioner, men størstedelen af verdens katolikker lever allerede uden for Europa. Afrikanske og asiatiske katolikker får derfor også større betydning for Kirkens teologiske samtaler, præsteuddannelse og pastorale arbejde. Det er ikke udtryk for, at Kirken forlader sin europæiske historie, men for at dens universelle karakter bliver stadig tydeligere.

Også Europa har brug for mission

Den stærke vækst i mange missionsområder står i kontrast til udviklingen i store dele af Europa. Her har den katolske Kirke gennem de seneste årtier oplevet faldende kirkegang, færre præstekald og en svækket forbindelse mellem den kristne tro og det almindelige samfundsliv. I nogle lande er antallet af aktive katolikker faldet betydeligt, og menigheder er blevet sammenlagt eller nedlagt.

Det rejser også et spørgsmål om missionens betydning i Danmark. Landet er ikke et missionsområde i den samme kirkelige og administrative betydning som de bispedømmer, der indgår i de pavelige missionsværkers opgørelse. Men behovet for evangelisering er ikke mindre af den grund. I et samfund, hvor stadig færre har et indgående kendskab til kristendommen, kan Kirken ikke forudsætte, at evangeliets indhold allerede er kendt.

Mission handler derfor ikke kun om at bringe den katolske tro til steder, hvor den hidtil har været ukendt. Den handler også om at forkynde evangeliet i samfund, hvor kristendommen har været til stede i århundreder, men hvor troen for mange er blevet fjern. Den opgave angår ikke alene præster og ordensfolk, men alle døbte, som gennem deres liv og vidnesbyrd er kaldet til at gøre Kristus kendt.

Mere end en historie om vækst

Missionssøndags 100-års jubilæum giver god grund til at glæde sig over den udvikling, som tallene fortæller om. Millioner af mennesker er blevet en del af den katolske Kirke, og tusindvis af menigheder og institutioner er blevet oprettet. Samtidig har missionen været med til at forme lokale kirker, som i dag selv bidrager til evangeliets udbredelse og til Kirkens fælles liv.

Men Kirkens mission kan ikke måles alene på antallet af katolikker, præster eller sogne. Vækst er ikke i sig selv et bevis på troens dybde, ligesom tilbagegang ikke nødvendigvis betyder, at evangeliet har mistet sin kraft. Missionens begrundelse findes i Kristi befaling til disciplene: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen« (Mark 16,15).

Det var denne befaling, der sendte de første kristne ud i verden, og som gennem århundreder har ført missionærer til mennesker og samfund langt fra deres egne. Hundrede år efter Missionssøndags indstiftelse er opgaven den samme. Kirken skal forkynde evangeliet, ikke fordi den først og fremmest ønsker at blive større, men fordi den har fået et budskab, som den er forpligtet til at give videre.

Kilder

• De pavelige missionsværker i Spanien: Domund100.es, statistisk materiale i anledning af Missionssøndags 100-års jubilæum.
• Markusevangeliet 16,15.

Læs også

Mission begynder med at lytte