Pave Leo søger dialog med både Ukraine og Rusland om humanitær hjælp

Paven opfordrer til samarbejde om nødhjælp og evakuering af civile.

Pave Leo XIV har været i direkte kontakt med både Ruslands og Ukraines præsidenter for at få humanitær hjælp frem til den russiskbesatte by Oleshky. Samtidig advarer den ukrainske græsk-katolske kirkes leder mod fredsaftaler, der tilsidesætter retfærdigheden og det ukrainske folks ret til selv at bestemme sin fremtid.

Kort fortalt: Pave Leo XIV har opfordret Rusland og Ukraine til at samarbejde om nødhjælp og sikker evakuering af civile fra den besatte by Oleshky. Mens Vatikanet forsøger at skabe mulighed for humanitær bistand, understreger den ukrainske græsk-katolske kirkes leder, at en varig fred må bygge på retfærdighed og respekt for Ukraines selvbestemmelse.

Paven i direkte kontakt med begge parter

Pave Leo XIV har i løbet af få dage talt i telefon med både Ruslands præsident Vladimir Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Formålet har været at skabe mulighed for humanitær hjælp til civilbefolkningen i Oleshky, en by i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine, som har været under russisk besættelse siden februar 2022. Byens indbyggere oplever alvorlig mangel på fødevarer, medicin og andre nødvendige forsyninger, mens de fortsatte kamphandlinger gør det vanskeligt at få hjælp frem eller forlade området.

Den 16. oktober talte paven med Putin og opfordrede til en humanitær våbenhvile, som kunne sikre forsyninger og gøre det muligt for civile at blive evakueret. Tre dage senere, den 19. oktober, drøftede han situationen med Zelenskyj. Ifølge Vatikanets pressekontor udtrykte paven håb om, at samarbejde mellem de to lande kunne åbne for levering af fødevarer og medicinsk hjælp samt frivillig og sikker evakuering af civilbefolkningen. Han gentog samtidig Den Hellige Stols vilje til at fremme dialog og fred.

Samtalerne fandt sted, mens Leo XIV var under rekonvalescens efter en lungeoperation på Gemelli-hospitalet i Rom. Zelenskyj ønskede paven god bedring og takkede ham for hans fortsatte opmærksomhed på Ukraine. Ifølge den ukrainske præsidents kontor orienterede Zelenskyj om de seneste russiske angreb og den alvorlige situation i Oleshky, mens paven fortalte om sine kontakter med de russiske myndigheder. Den ukrainske regering arbejder ifølge præsidenten på konkrete muligheder for at hjælpe de civile, men der er endnu ikke offentliggjort nogen aftale om en humanitær våbenhvile.

En by fanget mellem krigens parter

Oleshky ligger på den østlige bred af floden Dnipro og har siden den russiske invasion været afskåret fra de ukrainskkontrollerede områder. Omkring 2.000 civile menes fortsat at opholde sig i byen, hvor adgangen til mad, rent vand og medicin er stærkt begrænset. Den militære situation og den russiske besættelse har gjort evakuering vanskelig, og tidligere forsøg på at etablere sikre adgangsveje har ikke ført til en løsning.

Vatikanets diplomatiske henvendelser er derfor rettet mod et konkret og afgrænset mål. En midlertidig standsning af kamphandlingerne omkring byen skal gøre det muligt at bringe forsyninger ind og hjælpe de indbyggere ud, som ønsker at forlade området. Der er ikke tale om en samlet fredsplan for Ukraine, men om et forsøg på at skabe en humanitær ordning, som begge krigsførende parter kan acceptere.

Ifølge Reuters har Kreml efter samtalen med paven tilkendegivet vilje til at medvirke til organiseringen af forsyninger, men uden at bekræfte en våbenhvile. Det er derfor fortsat uvist, om pavens henvendelser vil føre til konkrete forbedringer for befolkningen i Oleshky. Situationen viser samtidig, hvor vanskeligt det er at gennemføre selv begrænsede humanitære initiativer i en krig, hvor de militære og politiske modsætninger er dybe.

Civilbefolkningen betaler fortsat prisen

Mens de diplomatiske samtaler fortsætter, rammes ukrainske byer fortsat af russiske missil- og droneangreb. Angreb på landets energiforsyning har efterladt hundredtusinder uden elektricitet, og ødelæggelserne får stadig større betydning for befolkningens muligheder for at opretholde en normal hverdag. Den 19. oktober blev seks mennesker ifølge ukrainske oplysninger dræbt og 14 såret ved et droneangreb i Kharkiv-regionen. Blandt ofrene var børn, herunder en etårig pige, hvis mor senere døde af sine kvæstelser.

Zelenskyj har fordømt angrebet og fremhævet de menneskelige konsekvenser af den fortsatte krig. Under telefonsamtalen med paven orienterede han desuden om problemer med advarsler om russiske ballistiske missilangreb. Ifølge den ukrainske præsident har landet ved tre nylige lejligheder ikke modtaget de forventede forhåndsadvarsler fra sine internationale samarbejdspartnere. Oplysningerne kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Ukraine og USA er præget af uenighed om den militære støtte og betingelserne for fremtidige forhandlinger.

For den ukrainske befolkning er spørgsmålet om international hjælp tæt forbundet med landets mulighed for at forsvare sig. Det gælder både den militære bistand og de humanitære forsyninger, som mange civile er afhængige af. Samtidig rejser afhængigheden af andre landes støtte spørgsmål om, hvor stor indflydelse disse lande skal have på Ukraines fremtidige politiske beslutninger.

Fred må ikke ske på bekostning af retfærdigheden

Netop dette spørgsmål har storærkebiskop Sviatoslav Shevchuk, der leder den ukrainske græsk-katolske kirke, taget op i sin seneste ugentlige henvendelse til de troende. Han fordømmer de russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur og advarer mod fredsforhandlinger, hvor økonomiske og politiske interesser får større betydning end hensynet til de mennesker, der lider under krigen.

Shevchuk understreger, at enhver aftale om krigens afslutning må vurderes ud fra dens moralske grundlag og dens betydning for civilbefolkningen. Det afgørende er ikke, hvilke politiske resultater en aftale kan fremvise, eller hvilke økonomiske fordele den giver de involverede lande, men om den faktisk mindsker menneskers lidelser og respekterer deres grundlæggende rettigheder. Han advarer mod at betragte Ukraine som et land, hvis fremtid kan afgøres gennem forhandlinger mellem andre magter, blot fordi landet er afhængigt af international støtte.

Storærkebiskoppen fremhæver samtidig nødvendigheden af at skelne mellem den stat, der har indledt en angrebskrig, og det folk, der forsvarer sig mod den. Internationale bestræbelser på at afslutte krigen må efter hans opfattelse ikke føre til, at den angrebne part presses til indrømmelser, som underminerer dens ret til selvbestemmelse. Ukrainerne må selv deltage i de beslutninger, der afgør deres fremtid, og en fredsaftale kan ikke betragtes som retfærdig alene, fordi den bringer de militære kamphandlinger til ophør.

Hans udtalelser ligger i forlængelse af den katolske kirkes sociallære, hvor fred forstås som mere end fraværet af krig. Respekten for menneskets værdighed, folkenes rettigheder og retfærdige samfundsforhold er grundlæggende forudsætninger for en fred, der kan bestå. En aftale, som standser våbnene, men efterlader alvorlige overgreb og uretfærdigheder uden løsning, kan derfor ikke uden videre betragtes som en varig fred.

Vatikanets diplomati og Kirkens ansvar

Den Hellige Stol har gennem krigen forsøgt at fastholde forbindelsen til både Ukraine og Rusland. Vatikanets diplomatiske indsats har blandt andet omfattet humanitær bistand, spørgsmål om krigsfanger og arbejdet for at hjælpe familier, der er blevet adskilt af krigen. Med sine seneste telefonsamtaler viderefører Leo XIV denne indsats, hvor direkte kontakt med de politiske ledere skal skabe muligheder for at hjælpe mennesker, som ellers risikerer at blive glemt i de større militære og diplomatiske forhandlinger.

Pavens opfordring til samarbejde og storærkebiskop Shevchuks krav om retfærdighed er ikke udtryk for to forskellige opfattelser af fred. De vedrører forskellige sider af Kirkens ansvar under en væbnet konflikt. Den umiddelbare opgave er at beskytte menneskeliv, sikre hjælp til nødstedte og skabe mulighed for, at civile kan bringes i sikkerhed. Samtidig må Kirken fastholde de moralske principper, som skal gælde, når der forhandles om krigens afslutning og landets fremtid.

For indbyggerne i Oleshky er spørgsmålet om fred foreløbig langt mere konkret. Det handler om at få mad på bordet, adgang til nødvendig medicin og mulighed for at forlade byen uden at sætte livet på spil. Om pavens samtaler med Putin og Zelenskyj kan føre til en aftale, er endnu uvist. Men den humanitære indsats har allerede gjort den besatte bys situation til et spørgsmål, som begge landes politiske ledere er blevet bedt om at forholde sig til.

Kilde: OSV News, 20. oktober 2026, Junno Arocho Esteves. Originalartikel hos Jersey Catholic

-karn