Forfølgelsen er forværret i 10 af 18 undersøgte lande, viser en ny rapport fra den katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need.
Vold, statslig undertrykkelse og religiøs nationalisme svækker kristne samfund. Tidligere rapporter har dokumenteret samme bekymrende udvikling, og den nye undersøgelse viser ingen samlet forbedring i nogen af de undersøgte lande. Samtidig truer flugt og fordrivelse kristnes tilstedeværelse i områder, hvor troen har været levet gennem generationer.
Kort fortalt: En ny rapport fra Aid to the Church in Need viser, at kristnes vilkår er forværret i 10 af 18 undersøgte lande, mens ingen har oplevet en samlet forbedring. Rapporterne fra 2022 og 2024 viste også tilbagegang i et flertal af de undersøgte lande. Ekstremistisk vold, statslig undertrykkelse og religiøs nationalisme presser kristne samfund og bidrager til, at familier må forlade deres hjem.
At gå i kirke, give troen videre til sine børn eller åbent bekende sig som kristen kan få alvorlige konsekvenser i en række lande. Det beskriver den katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need (ACN) i sin nye rapport Persecuted and Forgotten?, som blev fremlagt i London den 27. oktober. Undersøgelsen dækker perioden fra august 2024 til juni 2026 og omfatter 18 udvalgte lande, hvor krænkelser af kristnes religionsfrihed vækker særlig bekymring. Den er dermed ikke en opgørelse over udviklingen i samtlige verdens lande, og i flere tilfælde er forværringerne knyttet til bestemte regioner inden for et land.
Flere års advarsler
Den nye rapport står i forlængelse af flere års undersøgelser fra ACN. I rapporten fra 2022 vurderede organisationen, at undertrykkelsen eller forfølgelsen af kristne var tiltaget i 75 procent af de 24 undersøgte lande. Dengang fremhævede ACN blandt andet voksende ekstremistisk vold i Afrika, statslig undertrykkelse i Asien og udvandring, som truede gamle kristne samfund i Mellemøsten. Rapporten fra 2024, der dækkede august 2022 til juni 2024, viste efterfølgende forværringer i mere end 60 procent af de 18 undersøgte lande. Den beskrev også, hvordan tyngdepunktet for militant islamistisk vold var flyttet fra Mellemøsten til Afrika.
At den seneste rapport angiver en lavere andel af lande med forværringer, kan ikke i sig selv læses som en generel forbedring. Undersøgelserne omfatter forskellige perioder, og antallet af lande har varieret. Tallene viser desuden, hvor forholdene er blevet værre, men fortæller ikke alene, hvor alvorlig forfølgelsen er. ACN fremhæver Nordkorea som et eksempel på et land, hvor undertrykkelsen allerede er så omfattende, at forholdene vanskeligt kan forværres yderligere. En uændret vurdering kan derfor dække over fortsat meget alvorlige krænkelser af religionsfriheden.
Vold og fordrivelse svækker kristne samfund
Afrika har fået en stadig mere fremtrædende plads i ACN’s beskrivelser af kristenforfølgelse. I 2024 pegede organisationen på militant islamisme som en drivkraft bag øget forfølgelse i alle seks afrikanske lande, der indgik i undersøgelsen. Den nye rapport beskriver fortsat angreb på kirker, gejstlige og kristne landsbyer i blandt andet Nigeria, Sahelområdet og Mozambique. I Burkina Faso har militante islamistiske grupper ifølge rapporten overtaget mindst 40 procent af landets territorium.
Fordrivelsen får følger, som rækker ud over den umiddelbare fare. Når familier forlader deres hjem, svækkes grundlaget for menighedsliv og lokale fællesskaber, og det kan blive vanskeligere at opretholde undervisning og hjælp til befolkningen. ACN advarer om, at langvarig fordrivelse kan ændre den religiøse sammensætning i berørte områder. Organisationen understreger samtidig, at konflikterne ofte har flere sammenvævede årsager: Etnicitet, fattigdom, politisk ustabilitet og konkurrence om jord og ressourcer kan spille sammen med religiøse skel. Den religiøse dimension bør derfor hverken overses eller stå som eneste forklaring på volden.
Myndigheder griber ind i kirkens liv
I andre lande kommer presset især fra staten. Rapporten beskriver, hvordan kinesiske myndigheder har skærpet kontrollen med religiøs undervisning og praksis og lagt yderligere begrænsninger på kristne menigheder uden for statens godkendte strukturer. I Nicaragua har myndighedernes indgreb mod Kirken ført til anholdelser og eksil af gejstlige, hindringer for præstevielser og beslaglæggelse af kirkelige institutioner. I Iran er antallet af anholdelser af kristne ifølge rapporten næsten fordoblet i løbet af en periode på 12 måneder.
Sådanne indgreb rammer både den enkelte troende og Kirkens mulighed for at videreføre sit arbejde. Når gejstlige fængsles eller sendes i eksil, berører det også de menigheder, som er afhængige af deres sjælesorg. Begrænsninger af præstevielser og beslaglæggelse af institutioner kan samtidig få langvarige følger for kirkens tilstedeværelse. Presset handler dermed også om, hvorvidt kristne fællesskaber kan bevare de rammer, der gør det muligt at samles, undervise og give troen videre.
Religiøs nationalisme skaber utryghed
Rapporten peger desuden på religiøs nationalisme som en kilde til diskrimination og vold. I Indien knytter ACN presset på kristne til blandt andet voksende social fjendtlighed og love mod religiøs omvendelse, som ifølge kristne organisationer i stigende grad bruges mod religiøse mindretal. I Pakistan skaber blasfemianklager fortsat frygt og usikkerhed, mens tvangskonversion og tvangsægteskab fremhæves som alvorlige trusler mod kristne piger. Tilsammen beskriver disse forhold et pres, som både kan udgå fra lovgivning, myndigheder og grupper i det omgivende samfund.
En appel om frihed til at tro
Ved rapportens fremlæggelse opfordrede ACN’s pressechef, John Pontifex, verdens lande og FN til at sikre religionsfriheden, som er fastslået i artikel 18 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Over for EWTN News understregede han, at organisationen ikke kræver særbehandling af kristne, men beskyttelse mod blandt andet bortførelser, diskrimination og uretfærdig fængsling på grund af tro. ACN UK’s direktør, Caroline Hull, mindede samtidig om menneskene bag rapportens oplysninger: Troende, der kan blive stillet over for valget mellem at fornægte deres tro og at risikere fængsel, tab af deres børn eller i værste fald døden.
Persecuted and Forgotten? udkom første gang i 2006 og foreligger nu i sin tiende udgave. Tyve års dokumentation har dermed endnu ikke gjort advarslerne overflødige. Den 18. november markerer ACN desuden tiåret for kampagnen Red Wednesday, som sætter fokus på forfulgte kristne og retten til religionsfrihed.
-karn
Kilder: Aid to the Church in Needs rapporter og offentliggørelser fra 2022, 2024 og 2026 samt Elliot Hartleys omtale af lanceringen hos EWTN News.
Læs den nye rapport hos Aid to the Church
Fakta: Forfulgte og glemte kristne
Rapporten: Persecuted and Forgotten? – A Report on Christians Oppressed for Their Faith 2024–2026.
Udgiver: Den katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need (ACN).
Periode: August 2024 til juni 2026. Rapporten blev fremlagt den 27. oktober 2026 i London.
Omfang: 18 udvalgte lande, hvor krænkelser af kristnes religionsfrihed vækker særlig bekymring. Undersøgelsen omfatter ikke alle verdens lande.
Hovedresultat: Forholdene er forværret i 10 af de 18 lande. Ingen af landene har oplevet en samlet forbedring.
Tidligere rapporter: I 2022 fandt ACN forværringer i 75 procent af 24 undersøgte lande. I 2024 gjaldt det mere end 60 procent af 18 lande. Tallene er ikke direkte sammenlignelige som en global udviklingskurve.
Centrale trusler: Ekstremistisk vold, statslig undertrykkelse, religiøs nationalisme og fordrivelse.
Baggrund: Rapportserien begyndte i 2006. Den nye rapport er den tiende udgave.
Kilde: Aid to the Church in Need.
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.
Støt Katolsk NU
Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.
MobilePay 23 44 81 55
Læs mere om at støtte Katolsk NU



























