En ny liturgisk kalender samler dagens fejring, liturgiske farve og bibelhenvisninger
Hvad fejrer Kirken i dag? Hvilke bibeltekster læses ved messen, og hvilken salmeuge følger tidebønnen? Det kan du nu finde i den liturgiske kalender på Katolsk NU.
Kalenderen viser dagens fejring, liturgiske farve, henvisninger til messens læsninger og tidebønnens salmeuge, hvor den er angivet. Du finder den i hovedmenuen under Temaer og via boksen i forsidens højre kolonne. Foreløbig dækker kalenderen november og december 2026.
Vi tilføjer løbende links til Bibelselskabets onlinebibel. Bemærk versnumrene i henvisningen, inden du klikker. Linket åbner hele det tilhørende kapitel hos Bibelselskabet i en ny fane.
Onsdag i 33. almindelige uge
»Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.«
Omkvæd til Sl 150
Dagens læsninger
- Første læsning
- Åb 4,1-11
- Vekselsalme
- Sl 150,1-2.3-4.5-6
- Evangelium
- Luk 19,11-28
Valgfrit: Peters- og Paulskirkernes indvielse (hvid). Ved denne fejring: ApG 28,11-16.30-31; vekselsalme Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6 med omkvædet »For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed«; evangelium Matt 14,22-33. De viste læsninger ovenfor er hverdagens.























