Ved 75 år skal en biskop tilbyde sin afsked. Paven afgør, hvornår han fratræder.
Når en katolsk biskop fylder 75 år, skal han tilbyde paven sin afsked. Men han forlader ikke automatisk sit embede på fødselsdagen. Her forklarer vi reglerne, ventetiden og overgangen til en ny biskop.
Kort fortalt: En en biskop, der leder et bispedømme opfordres efter kirkeretten til at indgive sin afskedsbegæring, når han fylder 75 år. Begæringen kræver pavens accept, og biskoppen fortsætter med sit sædvanlige ansvar, indtil fratrædelsen får virkning. Derefter overtages ledelsen af en efterfølger eller midlertidigt af en administrator. Der er ingen fast tidsfrist for pavens beslutning.
Den 17. november fylder biskop Czesław Kozon 75 år. Dermed når han den alder, hvor den katolske kirkes lovgivning foreskriver, at en biskop med ansvar for et bispedømme tilbyder at træde tilbage. Det gør fødselsdagen til en mærkedag for hele bispedømmet, men den fortæller ikke, hvornår hans tjeneste som Københavns biskop slutter. Afskedsbegæringen, pavens beslutning og efterfølgerens tiltrædelse er forskellige led i et forløb, som ikke nødvendigvis falder tæt på hinanden.
Hvad siger lovteksten?
Bestemmelsen findes i canon 401, § 1, i Kirkens lovbog, Codex Iuris Canonici. Her hedder det, at en stiftsbiskop, som er fyldt 75 år, opfordres til at forelægge paven sin afskedsbegæring. Paven skal derefter træffe beslutning efter at have vurderet alle omstændigheder. Lovtekstens ord er altså »opfordres«. Når det i almindelig omtale hedder, at biskoppen »skal søge sin afsked«, er det en kort gengivelse af denne kirkeretlige ordning.
Alderen er heller ikke den eneste mulige anledning til en afskedsbegæring. Efter samme bestemmelses § 2 opfordres en biskop indtrængende til at tilbyde sin afsked, hvis sygdom eller en anden alvorlig grund gør ham mindre egnet til at varetage opgaven.
Hvordan indgives afskedsbegæringen?
Begæringen rettes til paven. De almindelige formkrav i canon 189, § 1, fastslår, at en gyldig afskedsbegæring skal fremsættes skriftligt eller mundtligt i to vidners nærvær over for den myndighed, som har kompetencen til at besætte embedet. Et personligt møde med paven er således ikke en betingelse.
Lovbogen foreskriver heller ikke, at selve begæringen skal offentliggøres. Der er derfor forskel på, at en biskop oplyser, at han har indsendt sin afskedsbegæring, og at der meddeles en beslutning om hans fratrædelse. Brevet til paven ændrer ikke i sig selv, hvem der leder bispedømmet.
Hvad sker der, mens biskoppen venter?
Biskoppen fortsætter i embedet med sit sædvanlige ansvar og sine sædvanlige beføjelser. Han kan fortsat lede bispedømmet, foretage udnævnelser og træffe de beslutninger, som hører til hans embede. Han bliver ikke midlertidig administrator, fordi han har passeret de 75 eller har sendt sin afskedsbegæring.
Pave Frans præciserede i 2018 forløbet med dokumentet Imparare a congedarsi – »At lære at tage afsked«. Her fastslås det, at begæringen kræver pavens accept, og at biskoppen fortsætter, indtil han får meddelelse om accepten eller om en forlængelse for en bestemt eller ubestemt periode. Der er ingen fast svarfrist. Den almindelige regel om, at visse afskedsbegæringer mister deres kraft, hvis de ikke accepteres inden tre måneder, er udtrykkeligt fraveget i disse tilfælde.
Hvem leder bispedømmet efter fratrædelsen?
Når afskeden får virkning, bliver bispesædet som udgangspunkt ledigt. Det betegnes sede vacante. Den Hellige Stol kan samtidig udpege en apostolisk administrator til at varetage ledelsen. Opgaven kan gives til den fratrådte biskop, men det kræver en særskilt beslutning.
Hvis Den Hellige Stol ikke har bestemt andet, skal bispedømmets konsultorkollegium vælge en diøcesanadministrator inden otte dage efter, at kollegiet har modtaget meddelelse om, at bispesædet er ledigt. Konsultorkollegiet er en gruppe præster med bestemte kirkeretlige opgaver. Administratoren skal sikre den løbende ledelse og værne om bispedømmet og den kommende biskops rettigheder. Under vakancen gælder et princip om, at der ikke skal gennemføres nyskabelser.
En særlig ordning gælder, hvis der allerede er en koadjutorbiskop, som har tiltrådt sit embede. Han er udnævnt med efterfølgelsesret og overtager umiddelbart som stiftsbiskop, når bispesædet bliver ledigt. En almindelig hjælpebiskop har ikke denne automatiske efterfølgelsesret.
Hvordan udpeges efterfølgeren?
Valget af en ny biskop følger sin egen procedure. Efter canon 377 udnævner paven frit biskopper eller stadfæster dem, der er valgt på lovlig vis. I den almindelige udnævnelsesprocedure indhenter pavens repræsentant, nuntien, fortrolige vurderinger og forelægger Den Hellige Stol en liste med tre kandidater. Den afgående biskop udpeger derfor ikke selv sin efterfølger.
Udnævnelsen er heller ikke det samme som tiltrædelsen. En ny stiftsbiskop overtager som hovedregel først retten til at udøve embedet, når han formelt har taget bispedømmet i kanonisk besiddelse. Det sker normalt i forbindelse med en gudstjeneste i domkirken.
Biskop emeritus
Når en stiftsbiskops afsked er accepteret, får han efter canon 402 titlen biskop emeritus af sit bispedømme. Han har som udgangspunkt ret til fortsat at bo dér, og der skal sørges for et passende og værdigt underhold. Det primære ansvar ligger hos det bispedømme, han har tjent. Titlen giver ham ikke i sig selv myndighed til fortsat at lede bispedømmet.
For katolikker i Danmark betyder det, at biskop Kozons 75-årsdag ikke i sig selv fastlægger tidspunktet for et bispeskifte. Først en konkret meddelelse om pavens beslutning kan afklare, hvornår han fratræder, og hvordan ledelsen derefter skal varetages.
Festmesse og ophold i Rom
Biskop Czesław Kozons 75-årsdag markeres med en festmesse i Sankt Ansgars Domkirke tirsdag den 17. november. Af den offentliggjorte »Biskoppens kalender« fremgår det desuden, at han opholder sig i Rom den 19.–25. november. Kalenderoplysningen fortæller ikke i sig selv, om opholdet har forbindelse med hans afskedsbegæring, og giver heller ikke grundlag for at fastslå, hvornår et bispeskifte kan finde sted.
-karn
FAKTA · Biskoppens afsked ved 75 år
Aldersgrænsen: Kirkerettens canon 401, § 1, opfordrer en biskop, der leder et bispedømme, til at forelægge paven sin afskedsbegæring, når han fylder 75 år.
Pavens beslutning: Begæringen medfører ikke automatisk fratrædelse. Paven tager stilling efter en vurdering af omstændighederne.
Ventetiden: Biskoppen fortsætter med sit sædvanlige ansvar og sine beføjelser, indtil fratrædelsen får virkning. Der er ingen fast frist for pavens svar.
Overgangen: En efterfølger eller en midlertidig administrator overtager ledelsen. En koadjutorbiskop har efterfølgelsesret og overtager umiddelbart, når bispesædet bliver ledigt.
Biskop emeritus: Den fratrådte biskop får titlen biskop emeritus af sit bispedømme.
Retsgrundlag: Codex Iuris Canonici, især canon 401–402, 409 og 419–421, samt Imparare a congedarsi fra 2018.
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.
Støt Katolsk NU
Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.
MobilePay 23 44 81 55
Læs mere om at støtte Katolsk NU












