Biskoppen vil samle katolikker om Kirkens fremtid

Biskop Fredrik Hansen vil samle bispedømmet om menighedernes fremtid.

Oslos første bispedømmesynode skal styrke trosundervisningen og menighedslivet. En tysk kommentator kritiserer imidlertid biskoppens udmelding om, at spørgsmål om tro og moral ligger uden for synodens beslutninger.

Kort fortalt: Oslo katolske bispedømme forbereder en synode frem mod Olavsjubilæet i 2030. Gennem en bred høring skal de troende bidrage til en pastoralplan og nye vedtægter for kirkens råd. Uenigheden handler om, hvorvidt biskoppens tidlige understregning af Kirkens lære som ramme for arbejdet kan begrænse samtalen.

En fælles retning for menighederne

Hvordan giver man den katolske tro videre til unge, og hvordan samler man menigheder, hvor der fejres messe og undervises på flere sprog? Det er blandt de spørgsmål, biskop Fredrik Hansen ønsker at tage op ved den første bispedømmesynode i Oslo. Flere planer og retningslinjer er blevet overhalet af udviklingen, forklarede han på katolsk.no i august. Derfor skal bispedømmet undersøge sine behov og udarbejde en fælles plan for det kommende årti. Erfaringerne fra mindre menigheder skal have lige så stor vægt som forholdene i hovedstadsområdet.

Høringen skal omfatte råd, ordensfællesskaber, skoler og organisationer samt de enkelte troende. Der planlægges møder i menighederne og mulighed for at indsende bidrag elektronisk. Arbejdet skal også danne grundlag for bispedømmets evaluering af den verdensomspændende synodale proces, som pave Frans satte i gang. Hansen har dermed knyttet den lokale planlægning til Kirkens bredere arbejde med synodalitet, hvor de troende gennem bøn, samtale og fælles overvejelse bidrager til Kirkens liv.

Kritik af grænserne for samtalen

Allerede ved præsentationen gjorde Hansen det klart, at synoden skal arbejde inden for Kirkens lære. Som biskop er han forpligtet til at udelukke det, der strider mod læren eller sår tvivl om den, forklarede han. Synoden skal ikke afgøre spørgsmål om tro og moral. Den skal samle lokalkirken i bøn, undersøge forholdene i bispedømmet og udarbejde forslag, som forelægges ham til beslutning.

Den udmelding fik redaktør Christoph Brüwer til at reagere i en personlig kommentar på den tyske katolske nyhedsportal katholisch.de den 12. august. Han hilste synoden velkommen, men kritiserede, at biskoppen fremhævede begrænsningerne, før høringen var begyndt, og deltagelsen var nærmere beskrevet. Brüwer brugte betegnelsen synodale »tankeforbud« og efterlyste større tillid til de troende og til Helligåndens virke. Samtidig anerkendte han, at en bispedømmesynode ikke kan ændre bestemmelser og lære, der gælder for hele Kirken. Kritikken gjaldt således især risikoen for, at udmeldingen kunne hæmme en ærlig samtale om bispedømmets tilstand. Kommentaren udtrykker Brüwers egen holdning.

Hvad kan en bispedømmesynode beslutte?

Kirkeretten beskriver en bispedømmesynode som en forsamling af udvalgte præster og andre troende, der bistår biskoppen til gavn for hele bispedømmet. Lægfolk og medlemmer af ordenssamfund indgår blandt deltagerne. De spørgsmål, som forelægges synoden, skal kunne drøftes frit, fastslår canon 465. Den følgende bestemmelse angiver, at biskoppen er synodens eneste lovgiver, mens de øvrige deltagere har rådgivende stemme. Det er ham, der underskriver og offentliggør synodens erklæringer og dekreter.

Vatikanets instruktion om bispedømmesynoder fra 1997 understreger desuden, at synodens dokumenter skal være i overensstemmelse med Kirkens lære og fælles kirkelige regler. Hansens udmelding bygger altså på de rammer, der allerede gælder for en bispedømmesynode. Uenigheden med Brüwer drejer sig om, hvordan disse rammer præsenteres, og hvilken betydning det kan få for de troendes deltagelse.

Unge og migrantmenigheder kræver planlægning

I et interview med kath.net den 27. oktober uddybede Hansen de opgaver, han ser foran sig. Mange menigheder har messer på flere sprog og trosundervisning for forskellige nationale grupper. Samtidig behersker anden og tredje generation i stigende grad norsk, og bispedømmet må ifølge biskoppen forberede sig på færre præster fra udlandet. Det rejser spørgsmål om, hvordan sjælesorgen skal tilrettelægges, og hvordan de forskellige grupper kan få et tættere fællesskab i menighederne. Også arbejdet med at hjælpe unge til at leve den katolske tro skal have en fremtrædende plads.

Synoden skal munde ud i en pastoralplan samt nye vedtægter for pastoralrådet, menighedsrådene og menighedernes økonomiske råd. Hansen har peget på Sankt Karl Borromæus’ synoder efter Tridentinerkoncilet som historisk inspiration. Selve arbejdsformen skal hente træk fra Det Andet Vatikankoncil med forberedende tekster, større forsamlinger og bearbejdning af forslagene mellem møderne. For de norske katolikker bliver opgaven at omsætte erfaringerne fra menighederne til beslutninger om undervisning, sjælesorg og samarbejde i de kommende år.

-karn

Kilder: Katolsk.no: Interview med biskop Fredrik Hansen, 6. august 2026; katholisch.de: Christoph Brüwers kommentar, 12. august 2026; kath.net: Interview med Hansen, 27. oktober 2026; kirkeretten, canon 460–468; Vatikanets instruktion om bispedømmesynoder, 1997.