Vanity Fair gør en sjælden undtagelse og giver Pave Leo XIV en markant placering på listen over personer med global indflydelse.
Pave Leo XIV er nummer 18 på Vanity Fairs liste The New Establishment 2026. Det amerikanske magasin fremhæver hans engagement for fattige og migranter og hans stemme i spørgsmål om kunstig intelligens, økonomisk magt og menneskelig værdighed.
Kort fortalt: Vanity Fair har placeret pave Leo XIV som nummer 18 på The New Establishment 2026, magasinets liste over personer med betydelig global indflydelse. Magasinet fremhæver blandt andet hans sociale engagement og hans stemme i spørgsmål om kunstig intelligens, migration, økonomisk magt og menneskelig værdighed.
En pave på en usædvanlig liste
Pave Leo XIV har fået en bemærkelsesværdig placering i det amerikanske magasin Vanity Fairs årlige opgørelse over mennesker med betydelig international indflydelse. På listen The New Establishment 2026 står paven som nummer 18 blandt personer fra teknologi, erhvervsliv, medier og kultur – miljøer, hvor beslutninger og idéer kan få betydning langt ud over deres egne grænser.
Placeringen er særlig, fordi Vanity Fair som udgangspunkt ikke medtager statsoverhoveder. Paven er både Kirkens overhoved og statsoverhoved for Vatikanstaten, men magasinet har alligevel valgt at gøre en undtagelse. Det interessante er derfor ikke alene placeringen som nummer 18, men at et stort sekulært amerikansk magasin ser Leo XIV som en person, hvis indflydelse rækker ud over den katolske Kirke.
Erfaringer langt fra Rom
Vanity Fair hæfter blandt andet ved Leo XIV’s mangeårige arbejde blandt fattige, migranter og mennesker på samfundets kant. Før Robert Francis Prevost blev pave, tilbragte han en stor del af sit præstelige og biskoppelige liv i Peru, og erfaringerne derfra har fulgt ham ind i paveembedet.
Migration, fattigdom, menneskelig værdighed og koncentrationen af økonomisk magt er ikke kun kirkelige spørgsmål. De hører til blandt de store stridsspørgsmål i vor tid. Når paven taler om dem, gør han det med udgangspunkt i Kirkens syn på mennesket, men ordene bliver hørt i en langt bredere offentlighed.
Teknologien og mennesket
Også kunstig intelligens indgår i billedet af Leo XIV. Fra begyndelsen af sit pontifikat har han peget på, at den teknologiske udvikling ikke alene kan bedømmes efter, hvad der er muligt at udvikle og producere. Den må også vurderes efter, hvad den gør ved mennesket, arbejdet og samfundet.
Det placerer paven midt i en debat, som optager regeringer og nogle af verdens største virksomheder. Kunstig intelligens åbner store muligheder, men rejser samtidig spørgsmål om arbejde, ansvar, sandhed og menneskelig værdighed. Her kommer Kirken med en stemme, der ikke først spørger til teknologiens effektivitet eller økonomiske potentiale, men til mennesket.
Indflydelse uden økonomisk magt
Der ligger en tydelig kontrast i Vanity Fairs liste. Mange af personerne på den råder over enorme virksomheder, kapital, teknologiske platforme eller medieimperier. Paven råder ikke over den form for magt.
Hans indflydelse har en anden karakter. Den kommer dels fra et embede, der står i spidsen for en verdensomspændende kirke, dels fra muligheden for at tale ind i spørgsmål, som ikke uden videre kan måles i vækst, markedsandele eller politiske sejre. Det er en moralsk og åndelig stemme i en offentlighed, hvor indflydelse ellers ofte forbindes med penge, teknologi og politisk magt.
Netop derfor er placeringen værd at bemærke. Et sekulært amerikansk magasin vurderer, at pavens stemme hører hjemme i samme brede samtale om global indflydelse som nogle af verdens mest magtfulde personer inden for økonomi, teknologi og kultur.
Verden holder øje med Leo XIV
Vanity Fair har tidligere i år bemærket Leo XIV i en helt anden sammenhæng og placeret ham blandt årets bedst klædte. Det er mest en kuriositet, men omtalen fortæller også noget om den opmærksomhed, den første amerikanske pave har fået i sit hjemland.
Hvor stor og varig Leo XIV’s indflydelse bliver, kan ingen liste afgøre. Et paveembede vurderes heller ikke efter placeringer i amerikanske magasiner.
Men Vanity Fairs liste fortæller noget andet, som måske er mere interessant end selve nummer 18: Leo XIV bliver allerede betragtet som en stemme, der rækker uden for Peterspladsen og den katolske Kirke.
Det interessante er ikke nummeret på listen. Det interessante er, at et af verdens kendte sekulære magasiner mener, at pavens stemme hører hjemme blandt dem, der præger samtalen om den verden, vi lever i.
-karn
FAKTA · VANITY FAIRS LISTE
The New Establishment 2026 er Vanity Fairs årlige liste over personer med stor indflydelse inden for blandt andet teknologi, erhvervsliv, medier og kultur.
Pave Leo XIV er placeret som nummer 18. Det er usædvanligt, fordi magasinet normalt ikke medtager statsoverhoveder.
Vanity Fair fremhæver blandt andet pavens engagement for fattige og migranter, hans fokus på menneskelig værdighed og hans deltagelse i debatten om kunstig intelligens og økonomisk magt.
Leo XIV er den første amerikaner, der er valgt til pave.
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.
Støt Katolsk NU
Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.
MobilePay 23 44 81 55
Læs mere om at støtte Katolsk NU






















