Før han blev pave – Leo fra Chicago

Vatikanets dokumentar går tilbage til Robert Francis Prevosts amerikanske rødder og hans vej ind i augustinerordenen.

Hvem var Leo XIV, før verden kendte ham som pave? I dokumentaren – Leo from Chicago – fortæller brødre, venner, lærere og augustinske medbrødre om Robert Francis Prevost. Filmen følger ham fra barndommen i udkanten af Chicago gennem ungdom og studier til det kald, der førte ham ind i augustinerordenen.

Kort fortalt: Leo from Chicago er produceret af Dikasteriet for Kommunikation i samarbejde med ærkebispedømmet Chicago og Apostolado El Sembrador Nueva Evangelización, ESNE. Dokumentaren blev offentliggjort den 10. november 2025, seks måneder efter valget af Leo XIV, og bygger på knap 30 interviews med blandt andre pavens brødre Louis og John, venner, lærere og augustinske medbrødre.

Tilbage til Dolton

Der er langt fra et familiehjem i Dolton syd for Chicago til Peterskirkens balkon i Rom. Men det er netop denne afstand, Leo from Chicago forsøger at bygge bro over. Dokumentaren begynder ikke med konklavet eller med den 8. maj 2025, da Robert Francis Prevost blev valgt til pave. Den begynder med familien, barndommen og de mennesker, som kendte ham, længe før nogen kunne forestille sig, at han en dag skulle blive biskop af Rom.

Hans brødre Louis og John Prevost fortæller om livet i familien og om den yngre bror Robert. Allerede som barn var han optaget af Kirken og liturgien. I familiens kælder kunne moderens strygebræt blive forvandlet til et alter, når Robert legede messe, både på latin og engelsk. Set næsten seks årtier senere er det fristende at læse en lige vej fra drengen ved strygebrættet til manden i den hvide dragt. Filmen gør heldigvis plads til noget mere jordnært. Vi møder også et barn og en ung mand med familie, venner, humor og interesser, som ikke adskiller sig voldsomt fra andre menneskers.

Chicago følger ham gennem filmen. Det gælder ikke blot geografien, men også den kultur, han voksede op i. Hans kærlighed til baseball og Chicago White Sox dukker op, ligesom fortællinger om musik, biler, mad og almindeligt familieliv. Der er noget befriende ved disse små erindringer. En pave bliver let en fjern skikkelse, omgivet af ceremonier, sikkerhedsfolk og store ord. Her kommer Robert Francis Prevost til syne som søn, bror, skolekammerat og ven.

Vejen til Augustin

Men Leo from Chicago er ikke kun en film om en amerikansk barndom. Et af dens vigtigste spor er vejen ind i augustinerordenen. Det er her, fortællingen om Robert Prevost for alvor begynder at få den form, som senere skulle præge hans liv som præst, missionær, biskop og pave.

Filmen besøger skoler, universiteter, kirker og augustinske miljøer, hvor mennesker, der kendte ham som ung, fortæller om hans udvikling. Medbrødre husker »Father Bob«, og gamle venner fortæller om en mand, for hvem troen ikke alene var noget, der hørte til gudstjenesten. Det augustinske fællesskab blev hans livsramme. Han valgte et ordensliv, hvor fællesskab, søgen efter Gud, studium og tjeneste hører sammen, og hvor Augustins gamle tanke om det urolige menneskehjerte, der søger sin hvile i Gud, stadig står centralt.

Det er værd at have med, når man ser filmen. Leo XIV er den første augustiner, der er blevet pave, og hans tilhørsforhold til ordenen er ikke blot et biografisk punkt fra ungdommen. Robert Prevost levede i årtier som augustiner og blev siden ordenens generalprior. Den måde, han taler om fællesskab, enhed og nødvendigheden af at lytte til hinanden på, står derfor i forbindelse med en åndelig tradition, han har levet i det meste af sit voksne liv.

De mennesker, der kendte Robert

Næsten 30 mennesker medvirker i dokumentaren. Det giver filmen en form, hvor historien ikke først og fremmest bliver fortalt af en kommentator, men af mennesker, som selv var til stede. Brødrene husker familiens Robert. Augustinerne husker Father Bob. Studiekammerater og venner husker den unge mand, de spiste sammen med, diskuterede med og morede sig sammen med.

Blandt dem er den lutherske pastor John Snider, som Prevost lærte at kende i 1980 under pastoral uddannelse på Abbott Northwestern Hospital i Minneapolis. Deres venskab kom til at rumme både teologiske samtaler og ganske almindelige oplevelser. Også tidligere studiekammerater fortæller om ham. Det er gennem disse erindringer, at filmen får sit mest personlige præg. De fortæller ikke om en pave, de har studeret på afstand. De fortæller om et menneske, de kendte, før verden kendte hans navn.

Brødrenes fortællinger har naturligt en særlig plads. De husker ikke Leo XIV. De husker Rob. De fortæller om hans tidlige interesse for præstelivet, men også om temperament, familievaner og de små ting, som sjældent finder vej til en officiel pavebiografi. Det er måske netop her, filmen kommer tættest på sit egentlige emne: ikke embedet, men mennesket, som senere fik embedet.

En pave bliver ikke til på én dag

Når en ny pave vælges, kan det næsten se ud, som om et nyt menneske træder frem i samme øjeblik, den hvide røg stiger op over Det Sixtinske Kapel. Et navn bliver valgt, den hvide dragt kommer på, og få timer senere kender hele verden ansigtet. Leo from Chicago minder om noget andet. Den mand, der den 8. maj 2025 trådte ud på Peterskirkens balkon som Leo XIV, bar allerede et langt liv med sig.

Han bar familien i Chicago med sig. Han bar skolerne, studierne og venskaberne med sig. Han bar augustinerordenens fællesskab og spiritualitet med sig. Og han bar de mange år uden for USA med sig, ikke mindst tiden som missionær og biskop i Peru. Paveembedet begyndte den dag i maj. Robert Francis Prevosts historie gjorde ikke.

Det er måske filmens største kvalitet. Den forsøger ikke at forklare Leo XIV med én bestemt begivenhed fra barndommen eller fremstille hans liv som en på forhånd fastlagt vej mod Peters stol. Den lader i stedet mange små erindringer tegne et menneske, hvis liv gradvist fik retning gennem familie, tro, uddannelse, venskaber og et religiøst kald.

Chicago, Peru og Rom

Leo from Chicago står ikke alene. Den følger efter León de Perú, Vatikanets dokumentar om Prevosts mange år som missionær og biskop i Peru. Siden er også Leone a Roma kommet til, om hans år i Den Evige Stad. Tilsammen fortæller filmene om tre steder, der på hver sin måde blev afgørende i Robert Francis Prevosts liv.

Chicago fortæller om rødderne og kaldet. Peru fortæller om missionæren og hyrden. Rom fortæller om augustineren og kirkelederen, der gennem sine opgaver i ordenen og senere i Den Romerske Kurie kom stadig tættere på Kirkens universelle liv.

Men Leo from Chicago har en særlig plads blandt de tre. Her er vi længst væk fra Peterskirken og tættest på begyndelsen. Vi møder familien, vennerne, skolerne og augustinerne. Vi ser stederne, hvor Robert voksede op, og hører mennesker fortælle om den Robert eller »Father Bob«, de kendte.

Det er ikke historien om, hvordan man bliver pave. Det er historien om det menneske, der blev det.

-karn