Kristus som konge, fremstillet i et romansk inspireret stenrelief. AI-genereret illustration.

Jesus Kristus, universets konge

Højtiden for Kristus Kongen afslutter kirkeåret den 22. november.

I Matthæusevangeliets skildring af den sidste dom regner Kristus et besøg hos en fængslet blandt de handlinger, der får betydning, når alle folkeslag står foran ham.

Kort fortalt: På kirkeårets sidste søndag læses tre tekster, der belyser Kristi kongedømme. Hos Ezekiel opsøger Gud de får, der er blevet spredt. Hos Matthæus siger kongen, at det, mennesker har gjort for en af hans mindste brødre, har de gjort for ham. Hos Paulus er døden den sidste fjende, der skal tilintetgøres.

En fængslet får besøg. Det er noget af det, Jesus nævner, da han i Matthæusevangeliet fortæller om den sidste dom. Vi får intet at vide om den fængsledes forbrydelse eller om hans forhold til den, der besøger ham. Den oplysning, der bliver stående, er ganske enkel. Da han sad i fængsel, var der nogen, som kom. I en fortælling, der begynder med, at alle folkeslag samles foran kongens trone, kunne man let overse den ene sætning. Men Jesus vender tilbage til den, da kongen taler til dem, der lod være med at hjælpe. Også det besøg, der kunne have fundet sted, får plads i fortællingen.

Da kongen blev spurgt

De, der har hjulpet, må bede kongen forklare sig. Hvornår så de ham sulten eller tørstig? Hvornår tog de imod ham som fremmed? Deres spørgsmål viser, at de vidste nok til at handle. De kunne se, at nogen manglede mad, eller at en syg havde brug for besøg. Hvem der tog imod hjælpen i den forstand, kongen nu taler om, havde de ingen anelse om. Først da kongen svarer dem, forstår de, at det, de gjorde for den sultne eller den syge, gjorde de for ham.

Også de andre spørger, hvornår de så ham. Dermed kommer fortællingen tæt på en erfaring, der er mindre dramatisk end scenen ved tronen. Vi husker tit det, vi gjorde, bedre end det, vi lod ligge. Et besøg, der blev udsat, kan let forsvinde blandt alt det andet, vi havde at gøre. For den, der ventede, var der en dag, hvor ingen kom. Evangeliet giver den dag en plads i dommen. Kongen kender den fra den side, hvor hjælpen manglede.

Det får, der mangler

Hos Ezekiel taler Gud til et folk, der kender til spredning. Han sammenligner sig med en hyrde, som går ud for at finde sine får, fører de bortkomne tilbage og forbinder det sårede. Han siger også, at han vil dømme mellem fårene. De to opgaver hører sammen i læsningen. En hyrde må vide, hvordan det går i flokken, også med det dyr, der er kommet bort fra de andre. I Matthæusevangeliet bruger Jesus det samme billede af hyrden, da kongen skiller folkeslagene fra hinanden. Dommen bliver konkret, når kongen begynder at tale om mad, tøj og besøg. Det er dér, vi får at høre, hvordan det gik mennesker, som let kunne blive overset.

Den sidste fjende

I Første Korintherbrev skriver Paulus, at Kristus er opstået som den første af de døde. Derfra fører han tanken frem til den dag, da den sidste fjende, døden, bliver tilintetgjort. Det er den fremtid, højtiden peger mod, når Kirken kalder Kristus for universets konge. Hos Matthæus er det den samme Kristus, der regner et besøg i et fængsel for et besøg hos sig selv. Den fængslede får intet navn i teksten. Den, der besøgte ham, får heller intet. Men kongen husker, at nogen kom.

-karn

Faktaboks · Jesus Kristus, universets konge

Dato Søndag den 22. november 2026.

Placering i kirkeåret Højtiden fejres på kirkeårets sidste søndag. Det nye kirkeår begynder den 29. november med første søndag i advent.

Historie Pave Pius XI indstiftede Kristus Konge-festen i 1925 med rundskrivelsen Quas primas.

Liturgisk farve Hvid.

Messens læsninger

  • Ez 34,11-12.15-17 – Gud opsøger sine spredte får som en hyrde.
  • Sl 23 – Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.
  • 1 Kor 15,20-26.28 – Kristus er opstået, og døden er den sidste fjende, der tilintetgøres.
  • Matt 25,31-46 – Kristus siger, at det, mennesker har gjort for en af hans mindste brødre, har de gjort for ham.

Kilde · Den liturgiske kalender for Danmark

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.

100 kr.

Støt Katolsk NU

Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.

MobilePay 23 44 81 55

Læs mere om at støtte Katolsk NU

Fredagsbrevet fra Katolsk NU

Få ugens vigtigste nyheder, artikler og essays fra Katolsk NU i din indbakke hver fredag. Vi følger Kirken i Danmark og udlandet og skriver om katolsk tro og samfund. Læs evt. mere

Navnet Katolsk NU

Hvorfor hedder vi Katolsk NU? Bag de to ord ligger flere betydninger, der forbinder Kirkens lange tradition med troen og livet i nutiden.

Læs om tankerne bag navnet.

Redaktionelle principper

Katolsk NU er et selvstændigt, frivilligt katolsk medie med fokus på den katolske tro og samspillet mellem Kirke og samfund. Vores redaktionelle principper beskriver, hvordan vi arbejder med journalistik, kildekritik, troværdighed og ansvarlig brug af kunstig intelligens.. Læs mere

Nyhedstavle fra hele verden

Katolsk NU’s nyhedstavle samler aktuelle nyheder fra danske og internationale katolske medier. Her kan du følge nyt fra Vatican News, EWTN, Crux, katholisch.de, France Catholique, Rorate Cæli, katolsk.dk og Katolsk NU.

Nyhederne opdateres løbende, og et klik fører dig videre til den oprindelige artikel.

Læs katolske nyheder fra hele verden

Et teologisk arkiv vokser frem

Katolsk NU er i gang med at opbygge et arkiv over præst Lars Messerschmidts mange bibelske og teologiske tekster. Arbejdet er omfattende, og nye tekster bliver løbende tilføjet og gjort tilgængelige.

Følg med i arkivets udvikling

Print artiklerne

Vil du gemme en artikel eller læse den på papir? Du kan nu udskrive vores artikler i en ren og læsevenlig version uden menuer, annoncer og andet indhold fra hjemmesiden. Du vælger selv, om billederne skal med.

Se efter 🖨 Udskriv artikel øverst i artiklen.

Katolsk NU på YouTube

Katolsk NU på YouTube