Fra protestant til katolsk ordensliv

Søster Anna Mirijam Kaschner, CPS fejrer 25-års ordensjubilæum

I dag fejres søster Anna Mirijam Kaschner CPS i Sankt Ansgars Domkirke i København i anledning af sit 25-års ordensjubilæum. Fejringen finder sted kl. 17.30. Katolsk NU genudsender derfor en samtale fra 2022 med den mangeårige generalsekretær for Den Nordiske Bispekonference om hendes vej fra en protestantisk opvækst i Tyskland til Den Katolske Kirke og ordenslivet.

Kort fortalt: Søster Anna Mirijam Kaschner fejrer i dag 25 år som ordenssøster. Hun voksede op som protestant i Tyskland, blev senere katolik og fandt sit kald hos Missionssøstrene af Kristi Dyrebare Blod. Gennem mange år har hun samtidig været generalsekretær for Den Nordiske Bispekonference. I samtalen fortæller hun om kaldet, kærligheden til Kristus, klosterlivet og sin tjeneste for Kirken.

Tid og sted

25-års ordensjubilæum for søster Anna Mirijam Kaschner CPS

Fredag den 2. oktober 2026 kl. 17.30
Sankt Ansgars Domkirke
Bredgade 64
1260 København K

En vej, der ikke var lagt på forhånd

Vejen til ordenslivet var ikke givet fra begyndelsen. Anna Mirijam Kaschner voksede op i Tyskland i en protestantisk familie og kom først senere til Den Katolske Kirke. Heller ikke efter konversionen stod det straks klart, at hun skulle være ordenssøster. Kaldet voksede frem over tid. Det var en tanke, som blev ved med at vende tilbage, også når livet pegede i andre retninger, og som efterhånden krævede et svar. Under et ophold i Afrika trængte spørgsmålet om ordenslivet sig igen på og blev en del af den afgørelse, der kom til at forme hendes liv.

I videosamtalen fra 2022 (som vi uploader på YouTube senere i dag) fortæller hun åbent om denne vej. Det er ikke historien om et menneske, der fra barndommen vidste præcis, hvad Gud ville. Kaldet måtte opdages, prøves og til sidst besvares. Netop derfor fortæller hendes historie også noget om, hvad et kald kan være. Det behøver ikke komme som én stor og dramatisk oplevelse. Det kan vokse frem gennem årene som et spørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage, indtil mennesket må tage stilling til det.

Et ja, der også rummer et nej

Ordenslivet indebærer et konkret fravalg. Søster Anna Mirijam taler i samtalen om ikke at få sin egen familie og ikke at blive mor. Det er ikke spørgsmål, hun forsøger at gøre mindre, end de er. Et livslangt valg betyder også, at andre muligheder vælges fra. Men for hende står dette nej ikke alene. Det hører sammen med det ja, som er grundlaget for hendes liv som ordenssøster: kærligheden til Kristus og ønsket om at stille sit liv til rådighed for ham.

Hun beskriver heller ikke forholdet til Kristus som en følelse af uafbrudt religiøs begejstring. Det er en relation, der leves gennem et helt menneskeliv, med nærhed og afstand, glæde og vanskeligheder og med perioder, hvor trofastheden betyder mere end følelsen. På den måde bliver hendes ordensliv meget konkret. Kærligheden til Kristus fritager ikke mennesket fra det almindelige liv, men leves netop midt i det.

Kristi Dyrebare Blod

Søster Anna Mirijam tilhører Missionssøstrene af Kristi Dyrebare Blod. Ordenens navn kan lyde fremmed i moderne ører, men i samtalen forklarer hun, hvordan Kristi blod først og fremmest peger på forsoningen og på den kærlighed, der giver sig selv. Det behøver ikke vise sig i store og dramatiske ofre. Det kan være tiden, man giver et andet menneske, de evner, man stiller til rådighed, eller den opmærksomhed og det nærvær, som hverdagen kræver.

Ordenslivet tager sin konkrete form i fællesskabet med de andre søstre. I 2017 flyttede søstrene fra Nordvangård i Birkerød til deres nuværende kloster i Holte. Flytningen bød på praktiske udfordringer, men blev også begyndelsen på et nyt kapitel. Søstrene kommer fra forskellige lande og lever deres fælles liv omkring bønnen, arbejdet og klosterets kapel. Kapellet er husets åndelige centrum, hvor dagens rytme igen og igen føres tilbage til bønnen.

Fra klosteret til Kirken i Norden

Ordenslivet har for søster Anna Mirijam aldrig betydet en tilbagetrækning fra verden. Gennem mange år har hun været – og er fortsat – generalsekretær for Den Nordiske Bispekonference og har dermed haft en central opgave i samarbejdet mellem de katolske biskopper i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Arbejdet har placeret hende tæt på mange af de spørgsmål, som optager Kirken i Norden, hvor katolikkerne udgør et mindretal, men samtidig lever i en kirke præget af mange nationaliteter, sprog og kirkelige traditioner.

I samtalen fortæller hun om denne side af sit liv og giver et indblik i arbejdet omkring de nordiske biskopper. Her mødes teologi, pastoral omsorg, praktisk kirkeliv og kommunikation. Bag officielle udtalelser, dokumenter og kirkelige beslutninger findes overvejelser om mennesker og menigheder og om, hvordan Kirkens tro kan leves og formidles i en nordisk virkelighed. Hendes mangeårige arbejde for Bispekonferencen viser samtidig noget væsentligt ved hendes ordensliv: Klosterets bøn og tjenesten for Kirken er ikke to adskilte verdener, men dele af det samme kald.

Når mennesker ønsker at blive katolikker

Et andet område af hendes arbejde ligger tæt på de mennesker, der banker på Kirkens dør. Søster Anna Mirijam har været tovholder for Kursus i katolsk tro og praksis i Storkøbenhavn, hvor mennesker undervises og forberedes på at blive optaget i Den Katolske Kirke eller på at modtage dåben. I interviewet fortæller hun også om betegnelsen »konvertit«, dens historie og dens fortsatte anvendelse, selv om Kirkens sprog om vejen ind i det katolske fællesskab er mere nuanceret.

Mennesker kommer til Kirken ad vidt forskellige veje. Nogle møder den katolske tro gennem et andet menneske, andre gennem liturgien, læsning eller en åndelig søgen, der har stået på i årevis. Deltagerne på kurset har forskellig alder og baggrund og kommer med forskellige erfaringer, men mange søger en større sammenhæng og ønsker at forstå den tro og den kirke, de er blevet tiltrukket af. Derfor er forberedelsen heller ikke blot et hurtigt kursus frem mod en bestemt dato. At blive katolik handler om mere end at tilegne sig viden. Det handler om at træde ind i Kirkens tro, sakramentale liv og fællesskab.

Trofast siden barndommen

Samtalen handler ikke kun om teologi, kald og kirkelige opgaver. Den begynder langt mere jordnært med fodbold. Søster Anna Mirijam fortæller, at hun siden barndommen har været trofast tilhænger af Bayern München. Det er en lille detalje i et langt liv, men den giver også et glimt af mennesket bag ordensdragten og de kirkelige titler.

Netop blandingen af det dagligdags og de store spørgsmål præger samtalen. Ordenslivet fremstilles ikke som et liv uden almindelige interesser, humor eller menneskelige relationer. Det er et almindeligt menneskeliv, der har fået en bestemt retning gennem et løfte og et kald.

25 år bundet til et løfte

Når søster Anna Mirijam i dag fejrer sit 25-års ordensjubilæum i Sankt Ansgars Domkirke, markeres et kvart århundrede siden det løfte, der kom til at forme hendes liv. Vejen begyndte med en protestantisk opvækst i Tyskland, fortsatte gennem mødet med Den Katolske Kirke og førte siden til ordensliv, mission og en mangeårig tjeneste for Kirken i Danmark og Norden.

Samtalen fra 2022 viser samtidig, at et ordenskald ikke først og fremmest kan beskrives gennem det, der vælges fra. Det afgørende er det, der vælges til. For søster Anna Mirijam er det et liv, hvor bøn, arbejde, fællesskab og kirkelig tjeneste har deres centrum i relationen til Kristus – det ja, som hun har levet i 25 år.

Videosamtalen er en genudsendelse fra 2022.
Husk du kan slå de ofte forvirrende undertekster fra øverst i højre hjørne [CC]

– karn