En dinosaur, et relikvie og 70 børn i Kongens Lyngby

Familiemesse i Ansgaråret

En stor dinosaur stod ved siden af sognepræsten, omkring 70 børn sad på skumgummimåtter foran alteret, og få meter derfra stod relikvieskrinet med et relikvie af Sankt Ansgar. Søndagens familiemesse i Sankt Knud Lavard Kirke blev en særlig dag i en stor og levende katolsk menighed – 1200 år efter Ansgars udsendelse mod Danmark.

Kort fortalt: Omkring 70 børn sad søndag samlet foran alteret under familiemessen i Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby. I anledning af Ansgaråret befinder relikvieskrinet med et relikvie af Sankt Ansgar sig i kirken, og p. Samuele Lando brugte blandt andet en stor dinosaur til at bringe børnene fra tanken om gamle knogler til Ansgars relikvie. Ansgaråret 2026 markerer 1200 år siden Ansgars udsendelse mod Danmark i 826.

Der var flag overalt omkring Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby denne søndag. Inde i kirken stod blomsterne, lysene og de lette slør endnu efter lørdagens firmelse, som biskop Czeslaw Kozon havde forestået. Men denne formiddag var det børnene, der fyldte billedet. Omkring 70 sad tæt sammen på skumgummimåtter foran alteret og sognepræsten, p. Samuele Lando. Bag dem sad forældre, bedsteforældre og resten af menigheden. Og midt i det hele stod noget, man ikke møder ved enhver søndagsmesse: en stor dinosaur.

Dinosauren var kommet med ind i prædikenen for at gøre noget meget gammelt forståeligt for børnene. De ved, at dinosaurerne engang har levet, og de kender deres knogler og skeletter fra bøger og museer. En knogle kan være et håndgribeligt spor efter noget, der ligger ufatteligt langt tilbage i tiden. Herfra kunne p. Samuele føre børnene til den lille knogle i relikvieskrinet, der i anledning af Ansgaråret befinder sig i kirken. Den stammer ikke fra et forhistorisk dyr, men fra et menneske, hvis navn stadig står centralt i historien om kristendommens første tid i Danmark.

1200 år mellem Ansgar og børnene

I år er det 1200 år siden 826, da Ansgar sammen med munken Autbert blev sendt mod Danmark i forbindelse med den døbte kong Harald Klaks tilbagevenden. Det er denne begyndelse på Ansgars mission, der markeres med Ansgaråret 2026. Han blev senere kendt som Nordens apostel, og hans navn kom til at følge den kristne historie i Danmark gennem århundrederne.

Denne søndag var de 1200 år pludselig til at få øje på. I kirken stod relikvieskrinet med det lille fysiske spor efter Ansgar, og få meter derfra sad børnene på gulvet. Det, der begyndte med en mission mod Danmark i 826, blev ikke alene fortalt som historie. Troen, som Ansgar drog ud for at forkynde, blev fejret i en katolsk menighed i Kongens Lyngby i 2026.

Dinosauren gjorde afstanden mellem dengang og nu forståelig på børnenes egne præmisser. En gammel knogle fortæller, at nogen har været her før os. Relikviet fortæller samtidig noget mere: at Kirkens historie består af mennesker, som har levet deres tro og givet den videre.

En prædiken om godt og ondt

Søndagens evangelium var lignelsen om de onde vinbønder fra Matthæusevangeliet 21,33-43. En vingård bliver betroet nogle vinbønder, men da ejeren sender sine tjenere for at hente den høst, der tilkommer ham, bliver de mishandlet og dræbt. Til sidst sender han sin egen søn. Også ham slår de ihjel.

Det er en alvorlig tekst til en familiemesse, men foran p. Samuele sad børnene samlet, og prædikenen kom til at handle om noget, også et barn kan genkende: forskellen mellem godt og ondt. Om det, vi gør mod hinanden, og om at et menneske stilles over for valg. Evangeliets voldsomhed blev ikke selve pointen. Den gamle lignelse åbnede i stedet for samtalen om, hvordan vi behandler andre mennesker, og hvad det vil sige at vælge det gode.

Børnene sad ikke gemt væk på kirkebænkene mellem de voksne. De var samlet helt fremme ved alteret og præsten. Familiemessen var tydeligt også deres messe.

En familie fortalte om sin vej til Gud

Senere rejste et ægtepar fra det neokatekumenale fællesskab sig og fortalte om deres egen vej til Gud og om fællesskabets betydning for deres tro. Efter prædikenen til børnene kom dermed en anden slags fortælling om, hvordan troen gives videre: ikke alene gennem undervisning og kirkens historie, men også gennem mennesker, der fortæller andre, hvad mødet med Gud har betydet i deres eget liv.

Vidnesbyrdet pegede samtidig frem mod den katekese for børn og unge, som begynder mandag den 5. oktober. Her skal børn og unge mødes til undervisning to gange om ugen, og en af dem, der denne søndag fortalte om sin egen vej i troen, skal være blandt underviserne.

Der var en naturlig forbindelse mellem det gamle relikvieskrin og den nye undervisning. Ansgar drog mod Danmark for 1200 år siden med den kristne tro. Nu sad en ny generation foran alteret i Kongens Lyngby, mens voksne i menigheden gjorde sig klar til endnu en gang at fortælle den videre.

Kirkelivet fortsatte i gymnastiksalen

Da messen sluttede, sluttede dagen ikke. Børnene fortsatte til leg i gymnastiksalen, mens der blev samlet omkring et stort morgenbord med brød, kaffe og kager. Den festligt udsmykkede kirke med relikvieskrin, blomster og lys blev afløst af en anden side af menighedslivet: børn i bevægelse, voksne i samtale og mennesker, der blev sammen efter messen.

Sankt Knud Lavard er en stor menighed, men denne søndag viste først og fremmest, at den er levende. Lørdag havde der været firmelse med biskoppen. Søndag sad omkring 70 børn foran alteret til familiemesse. Et ægtepar fortalte om deres vej til Gud. En ny katekese stod for døren. Og bagefter fortsatte fællesskabet omkring leg, brød, kaffe og kager. Midt i det hele stod relikvieskrinet.

I 826 blev Ansgar sendt mod Danmark. I 2026 stod et relikvie af ham i en katolsk kirke i Kongens Lyngby. Imellem de to årstal ligger 1200 års historie. Men denne søndag var historien ikke kun noget, der lå bag os.

Den sad på gulvet foran alteret.

-karn

Se videoklip og fotos – til fri afbenyttelse