I et interview med Katolsk Indblik i anledning af sin 75-års fødselsdag gør han status over 30 år som biskop og fremhæver bønnen og den enkeltes ansvar for at give troen videre. Foto: Kuno Arnkilde

Czeslaw ser Kirkens fremtid i den tro, der leves

Biskoppen gør status ved sin 75-års fødselsdag.

Efter godt tre årtier som katolsk biskop i Danmark ser Czesław Kozon en kirke med færre præster og ordenssøstre, men også med unge, der selv opsøger troen. I et interview med Katolsk Indblik siger han, at Kirkens fremtid afhænger af den tro, der leves i bøn, næstekærlighed og respekt for det hellige.

Kort fortalt Kozon ønsker, at lægfolket får større ansvar i menighederne, og at familierne giver troen videre til børn og unge. Han taler også om de præster, der forlader deres tjeneste, om pave Leo XIV’s arbejde for Kirkens enhed og om, hvad der giver ham håb for fremtiden.

Da Malene Fenger-Grøndahl møder Czesław Kozon på hans kontor i slutningen af september, er der endnu halvanden måned til hans 75-års fødselsdag. Han har fået enkelte spørgsmål om, hvem der kan efterfølge ham, men ved på det tidspunkt intet om, hvornår han skal træde tilbage. Det afhænger af pavens beslutning. Selv er han optaget af arbejdet i bispedømmet, hvor besøg hos præster og menigheder giver ham mange rejsedage. Arbejdet og fritiden er for længst flydt sammen. En opgave kan godt forekomme ham uoverskuelig, inden han går i gang, fortæller han. Bagefter kan han være træt og tilfreds på samme tid.

Et kald, der voksede frem

Kozon voksede op i en katolsk familie med polske rødder, hvor troen hørte til hverdagen. Som 11-12-årig fik han en dag på vej ud af kirken en fornemmelse af, at Gud ville noget med ham. Tanken om at blive præst voksede langsomt frem, blandt andet gennem bekendtskabet med sognepræst Wilhelm Vick, i hvis hjem han ofte kom. Da Kozon blev præsteviet i 1979, havde Andet Vatikankoncil sat sit præg på Kirkens liv, og sekulariseringen havde ændret dens plads i samfundet. Det var blevet mindre almindeligt, at familier opmuntrede deres børn til at blive præst eller ordenssøster. I dag oplever han, at nogle unge selv tager initiativet. Nogle er vokset op i katolske hjem, hvor troen fyldte lidt. Andre har næsten intet kendskab til kristendommen, da de første gang opsøger Kirken, og vælger siden at konvertere. Det ser Kozon som et tegn på, at Gud stadig virker. Han føjer til, at Kirken også må begynde med en vilje til omvendelse hos sine egne.

Menighederne får brug for flere hænder

Siden Kozon blev biskop i 1995, er der blevet færre præster og ordensfolk i Danmark. Flere søsterordener har forladt landet eller indskrænket deres virke. Søstrene har plejet syge, undervist og taget sig af meget af det praktiske arbejde i kirkerne. Når de flytter, savner menigheden ifølge Kozon også den daglige kontakt med mennesker, der har viet deres liv til at følge Kristus. Han ønsker derfor, at der bliver talt mere om ordenskald. Selv blandt praktiserende katolikker kan en ung, der overvejer at træde ind i en orden, møde den slags uforståenhed, hvor der tidligere ville have været opmuntring.

De færre præster og søstre giver samtidig anledning til at fordele ansvaret i menighederne anderledes. Lægfolk kan tage sig af flere praktiske opgaver og bidrage med deres kendskab til troen. Præsterne har fortsat deres særlige opgave i fejringen af sakramenterne, især eukaristien og bodens sakramente. At give troen videre er efter Kozons opfattelse et ansvar, der følger med dåben. Her har familien en særlig plads. Søndagsmessen må få følge af bøn og af en hverdag, hvor børn og unge kan se, hvad troen betyder for de voksne omkring dem.

Når en præst forlader sin tjeneste

Kozon har selv oplevet tvivl om sit kald og har fundet hjælp i bøn og åndelig vejledning. En god vejleder skal efter hans erfaring kunne opmuntre, stille spørgsmål og gøre den enkelte opmærksom på noget, han selv har overset. Det kan også indebære at sige til en præstestuderende, at han måske bør vælge en anden vej. At se en præst forlade sin tjeneste hører til det sværeste ved at være biskop, fortæller Kozon. Bispedømmet mister en præst, og for den enkelte kan beslutningen være smertefuld, fordi han gik ind i tjenesten med en forventning om, at den skulle vare hele livet. Nogle burde efter Kozons vurdering aldrig være blevet viet. Andre kunne måske være fortsat, hvis de havde fået den rette hjælp. Han opfordrer til at møde den, der forlader tjenesten, uden fordømmelse og samtidig tage den sorg alvorligt, som beslutningen kan vække hos andre.

Pave Leo taler tydeligt om enhed

Kozon lægger åbent sin begejstring for pave Leo XIV frem. Han fremhæver pavens hjertelige fremtræden og den klarhed, hvormed han fra begyndelsen har talt om Kirkens enhed. Han finder det også væsentligt, at Leo har bedt Kirken forholde sig til kunstig intelligens og dens risici. Da samtalen kommer ind på de spørgsmål, der gennem længere tid har delt katolikker, forventer Kozon ingen snarlige ændringer. I sit svar hæfter han sig især ved, at Leo efter hans opfattelse viderefører den linje, Johannes Paul II og Frans fulgte i spørgsmålene om kvindelige præster og præsternes cølibat.

I Danmark ser Kozon plads til forskellige meninger blandt katolikker, så længe Kirken står ved sin lære i den officielle forkyndelse. Samtidig må præster og biskop tage højde for, at især unge lever med forventninger til samliv og familieliv, som kan ligge langt fra Kirkens. Samarbejdet med andre kristne kirker har gennem årene nedbrudt fordomme og givet større kendskab til det, kirkerne har til fælles. Spørgsmålet om fælles nadver står stadig åbent, og på områder som ægteskab, familie og seksualitet er forskellene ifølge Kozon blevet større. Han mener fortsat, at arbejdet for de kristnes enhed skal føres videre.

Kirkens former skal have liv indefra

Kozon forstår ønsket om at ændre regler og strukturer, når Kirken oplever, at den mister indflydelse. Men forandringer kan efter hans opfattelse kun bidrage til en fornyelse, hvis troen samtidig får større betydning i menneskers liv. Det samme spørgsmål stiller han til dem, der lægger stor vægt på at bevare de traditionelle former. Det bliver konkret, når han taler om messen. Han vil have en liturgi, der fejres med respekt for det hellige og med blik for, at mennesker nærmer sig troen i forskelligt tempo. Fejringen kan blive stiv, hvis opmærksomheden samler sig om formen, og den kan miste sin alvor, hvis man hele tiden forsøger at gøre den mere appellerende. Det liv, Kozon efterlyser, viser sig også uden for kirkerummet, i den enkeltes bøn og i den måde, man tager sig af andre på.

Advent og håbet om Kristi komme

Kozon henter selv opmuntring hos apostlene og martyrerne og hos helgener som Martin af Tours, Ansgar og Birgitta af Vadstena. Han nævner også Mary MacKillop, der trods betydelig modstand grundlagde en søsterorden i Australien. I nutiden peger han på konversioner og voksne dåbskandidater i Frankrig, USA og England, en udvikling han også ser mindre tegn på i Danmark. Da samtalen til sidst falder på advent, minder han om, at tiden frem mod jul også er en forberedelse til Kristi genkomst. I en tid med politisk uro og spændinger i Kirken ligger der efter hans mening en opgave i at give mennesker håb og fortrøstning. Den opgave kan den enkelte tage på sig ved at leve sin tro og fortælle andre om den.

-karn

Sammendrag af Malene Fenger-Grøndahls interview med biskop Czesław Kozon i Katolsk Indblik.

Læs hele interviewet her

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.

100 kr.

Støt Katolsk NU

Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.

MobilePay 23 44 81 55

Læs mere om at støtte Katolsk NU

Festmesse i domkirken

Download plakat

Biskop Czeslaw fylder 75 år

Den 17. november fylder Czeslaw Kozon 75 år og skal indgive sin afskedsansøgning til paven. Katolsk NU gør status over mere end 30 år som biskop – en tid med vækst og forandring, men også kriser, konflikter og uløste spørgsmål.

Læs portrættet og analysen →

Navnet Katolsk NU

Hvorfor hedder vi Katolsk NU? Bag de to ord ligger flere betydninger, der forbinder Kirkens lange tradition med troen og livet i nutiden.

Læs om tankerne bag navnet.

Redaktionelle principper

Katolsk NU er et selvstændigt, frivilligt katolsk medie med fokus på den katolske tro og samspillet mellem Kirke og samfund. Vores redaktionelle principper beskriver, hvordan vi arbejder med journalistik, kildekritik, troværdighed og ansvarlig brug af kunstig intelligens.. Læs mere

Nyhedstavle fra hele verden

Katolsk NU’s nyhedstavle samler aktuelle nyheder fra danske og internationale katolske medier. Her kan du følge nyt fra Vatican News, EWTN, Crux, katholisch.de, France Catholique, Rorate Cæli, katolsk.dk og Katolsk NU.

Nyhederne opdateres løbende, og et klik fører dig videre til den oprindelige artikel.

Læs katolske nyheder fra hele verden

Et teologisk arkiv vokser frem

Katolsk NU er i gang med at opbygge et arkiv over præst Lars Messerschmidts mange bibelske og teologiske tekster. Arbejdet er omfattende, og nye tekster bliver løbende tilføjet og gjort tilgængelige.

Følg med i arkivets udvikling

Print artiklerne

Vil du gemme en artikel eller læse den på papir? Du kan nu udskrive vores artikler i en ren og læsevenlig version uden menuer, annoncer og andet indhold fra hjemmesiden. Du vælger selv, om billederne skal med.

Se efter 🖨 Udskriv artikel øverst i artiklen.

Katolsk NU på YouTube

Katolsk NU på YouTube