Elsebet Kieler og Lars Messerschmidt stiller det samme grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der, når troen bliver levende?
Et menneske kan gå til messe, kende Kirkens lære og forsøge at leve efter den uden at have fundet hvile i troen. Alt kan se rigtigt ud, mens forholdet til Gud bliver endnu en opgave, man skal magte. Det er den erfaring, Elsebet Kieler undersøger i Troens holdning. Lars Messerschmidt stiller i sine skrifter et beslægtet spørgsmål til Kirken: Hvordan hjælper den mennesker til at møde Kristus og leve af troen sammen? Hos Kieler begynder undersøgelsen i det enkelte menneskes forhold til Gud. Hos Messerschmidt fører den ind i menighedens liv.
Kort fortalt: Kieler advarer mod en tro, hvor Gud bliver et tillæg til et liv, mennesket fortsat forsøger at bære selv. Messerschmidt beskriver troen som Guds gave og spørger, hvordan den modtages, læres og leves i Kirkens fællesskab. De behandler forskellige sider af samme sag: Mennesket må vende sig mod Kristus, og Kirken må være et sted, hvor det forhold kan vokse.
Gud får en plads
Kieler begynder sit lille skrift med at sige, at troens liv består i at elske Gud og lade sig elske af ham. Ordene er enkle, men hendes tekst viser, hvor let det er at komme på afstand af dem. Gud kan få en anerkendt plads i tilværelsen, side om side med arbejde, familie, interesser og pligter. Man forsøger at holde budene, går til skrifte, når det mislykkes, og søger trøst i bønnen. Alligevel kan man leve, som om det afgørende stadig afhænger af ens egen styrke.
Kieler sammenligner det med at sætte en ny bog ind på reolen. Man værdsætter den og er glad for at eje den, men det er stadig ens egen samling, og man har selv bestemt dens plads. Billedet rammer noget ubehageligt præcist. Også et alvorligt religiøst menneske kan komme til at behandle Gud som den, der skal hjælpe med at få mit liv til at lykkes. Jeg vil gerne have hans hjælp til at blive mere tålmodig, mere moralsk eller mere sikker på mig selv. Det er forståelige ønsker. Men hvis de styrer hele forholdet, bliver Gud et middel, og jeg selv forbliver centrum. www.katolskhistorie.dk
Så bliver evangeliet efterhånden tungt at bære. Kravene virker større end kræfterne, og den glæde, evangeliet taler om, synes at tilhøre andre mennesker. Kieler beskriver, hvordan Kirken da kan komme til at fremstå som en myndighed, der forlanger det umulige. Eller den kan føles overflødig, hvis man har lært at klare sig nogenlunde uden at forvente noget af Gud. Begge erfaringer udspringer hos hende af den samme forskydning: Mennesket forsøger at bygge troens liv på sig selv. www.katolskhistorie.dk
At leve af en anden
Her får udtrykket troens holdning sin vægt. Det betegner ikke blot et synspunkt om Gud eller en særlig from sindsstemning. Kieler skriver om menneskets overgivelse til Kristus: at tage hans ord alvorligt og sætte sin lid til ham. Troen får et andet tyngdepunkt, når mennesket ikke længere ser sin egen indsats som grundlaget for forholdet til Gud.
Det er let at mildne hendes tanke til en venlig påmindelse om, at Gud elsker os. Kieler mener mere end det. Hvis Kristus virkelig er den, evangeliet forkynder, kan han ikke blot få en passende plads i et liv, som vi ellers selv vil herske over. Hans ord kalder på et svar, der også angår vores vilje og handlinger. Samtidig begynder svaret med tillid til ham. Man giver sig ikke hen til en idé om at blive et bedre menneske, men til den Kristus, man tror lever og kalder. www.katolskhistorie.dk
Troens liv er den måde, denne tillid leves på. Man vender sig mod Gud i bøn, lytter til hans ord, tager imod sakramenterne og forsøger at handle efter det, man har hørt. Man gør det også på dage, hvor bønnen er fattig, og man tydeligt mærker sine egne begrænsninger. Kielers skelnen er derfor ikke mellem en indre tro og et ydre liv. Holdningen må få følger i livet, og livet må igen og igen hente sin næring i tilliden til Kristus.
Hvem lærer mennesket at tro?
Når Lars Messerschmidt i Den kristne tro spørger, hvad det vil sige at være kristen, begynder han også med forholdet mellem Gud og mennesket. Han beskriver troen som en gave fra Gud og som et personligt forhold, mennesket ikke selv kan frembringe. Derfra skelner han mellem evangelisering, der forkynder Kristus og åbner for troen, og undervisning, der hjælper den troende til gradvist at lære ham og Kirkens tro at kende. Den rækkefølge er væsentlig. Man kan lære troslæren uden endnu at have forstået, hvad det vil sige at leve i tillid til Gud. katolsknu.dk
Her er forbindelsen til Kieler tydelig. Hun beskriver, hvad der kan ske, når et menneske kender sine religiøse pligter, men stadig oplever, at det selv skal bære hele troens vægt. Messerschmidt spørger, hvordan Kirken forkynder og underviser, så mennesket lærer Kristus at kende og får hjælp til at leve af troen. Hos ingen af dem er kundskab ligegyldig. Men kundskaben må høre hjemme i et levende forhold til den Gud, den handler om.
Messerschmidt bliver ikke stående ved den enkeltes omvendelse. I hans skrifter får Bibelen, Helligånden og menigheden en afgørende plads. Troen vokser gennem Guds ord, bønnen, liturgien og det fællesskab, hvor mennesker hjælper hinanden til at følge Kristus. Kirken er dermed mere end en ramme om den enkeltes trosliv. Menighedens måde at lytte, handle og tage ansvar på er selv en del af det liv, der skal formes af troen. katolsknu.dk
Når menigheden skal vælge
Forbindelsen bliver særlig konkret, når Messerschmidt skriver om menighedens ansvar. Med apostelmødet i Jerusalem som forbillede spørger han, hvordan et kristent fællesskab søger Helligåndens vejledning, når det står over for en beslutning. Det kræver mere end, at hver enkelt møder op med en fast mening. Mennesker må lytte til Skriften, til hinanden og til det, de sammen skal tage ansvar for. Troens liv får her en fælles form: Menigheden må også øve sig i at sætte Kristus i centrum, når den handler. katolsknu.dk
Kieler skriver først og fremmest om den troendes indre valg. Messerschmidt undersøger, hvordan Kirken lever og handler som fællesskab. De to spørgsmål mødes, hver gang en menighed samles. Den kan have præster, råd, undervisning og en fyldt kalender og alligevel have svært ved at give mennesker plads til at bede, høre evangeliet og tage ansvar sammen. Den kan også tale meget om fællesskab uden at spørge, hvem fællesskabet lytter til. Et levende kirkeliv forudsætter mennesker, der vil vende sig mod Kristus; disse mennesker har samtidig brug for en kirke, hvor troen kan næres og leves med andre.
Det er en sammenlæsning af Kieler og Messerschmidt, ikke en påstand om, at den ene har bygget på den andens skrifter. Men læst sammen gør de det sværere at nøjes med et svar, der kun angår den enkelte, eller et svar, der kun angår Kirkens indretning. Kieler spørger, hvem jeg sætter min lid til. Messerschmidt spørger, hvordan vi som Kirke lytter til Gud og lever af det, han giver.
Den samme begyndelse
Troens holdning viser sig ikke først, når et menneske føler sig stærkt i troen. Den kan vise sig i en kort bøn, i en beslutning om at bede om tilgivelse eller i viljen til at lytte, før man selv taler. Troens liv er heller ikke forbeholdt de særlige øjeblikke. Det tager form mellem søndagene og sammen med andre mennesker, som også må begynde igen.
Kielers første ord bliver derfor stående, også når Messerschmidts blik fører os fra den enkelte til menigheden: Troens liv består i at elske Gud og lade sig elske af ham. Det gælder mennesket, der forsøger at slippe sit greb om et liv, det selv vil styre. Og det gælder Kirken, når den skal forkynde, undervise og træffe beslutninger. Begge må igen og igen spørge, om Kristus virkelig får lov til at være den, de lever af.
-karn
Fakta · Teksterne bag essayet
Elsebet Kieler: Troens holdning blev udgivet i 1951 på Sankt Ansgars Forlag.
Lars Messerschmidt: Katolsk NU er ved at opbygge et arkiv med hans bibelske og teologiske skrifter. Se arkivet over Lars Messerschmidts tekster.
Om essayet: Sammenlæsningen er redaktionens fortolkning. Den bygger ikke på en dokumenteret direkte forbindelse mellem de to forfattere.
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om katolsk tro, Kirkens liv og aktuelle samfundsspørgsmål.
Støt Katolsk NU
Alt indhold på Katolsk NU kan læses, ses og downloades gratis. Hvis du værdsætter det, du finder her, kan du støtte det redaktionelle arbejde med eksempelvis 100 kr.
MobilePay 23 44 81 55
Læs mere om at støtte Katolsk NU













