Et selvstændigt katolsk medie
Katolsk NU er et lægmandsdrevet katolsk nyheds- og samfundsmagasin, der ønsker at være en aktiv del af det danske medielandskab. Mediet bringer nyheder, essays, reportager, interviews og analyser med udgangspunkt i den katolske tro. Det er redaktionelt selvstændigt og samtidig forankret i Den Katolske Kirkes lære, tradition og liv.
Formålet er at fremme oplysning, refleksion og en ansvarlig samtale om tro, kultur og samfund. Katolsk NU skriver både om Kirkens eget liv og om den verden, Kirken er en del af. Det gælder teologi, historie og kirkeliv, men også kultur, etik, sundhed, videnskab og samfundsforhold, hvor et katolsk perspektiv kan bidrage til forståelsen af mennesket og dets vilkår.
Katolsk NU tager også de vanskelige spørgsmål alvorligt og belyser emner, der kan være indviklede, følsomme og omstridte. Målet er at give læserne viden, sammenhæng og perspektiv, så de får et bedre grundlag for selv at tage stilling til spørgsmål, der optager Kirken og samfundet.
Et frit og åbent medie
Indholdet på Katolsk NU er frit tilgængeligt. Der er ingen abonnementsbetaling, og mediet finansieres ikke gennem reklamer. Det giver en redaktionel frihed, som vi ønsker at bevare.
Hvis Katolsk NU fortsat skal kunne bringe nyheder, essays, reportager, interviews og analyser frit tilgængeligt for alle, har vi brug for støtte fra læserne. Bidragene er med til at dække de udgifter, der følger med arbejdet og gør det muligt at udvikle mediet videre. Læs mere
Målet er at nå ud til så mange læsere som muligt med viden, nyheder og perspektiver fra den katolske tro og samtidig bidrage til en oplyst og ansvarlig samtale om tro, kultur og samfund i Danmark.
Hver støtte er med til at sikre, at Katolsk NU også fremover kan være en fri og åben katolsk stemme i det danske medielandskab.
Tak til alle, der allerede støtter arbejdet – og til dig, der overvejer at gøre det.




















